Budskaber fra sommerens kristne stævner:
Gud er større
– Keder du dig i kirken, fordi alt er pænt og forudsigeligt? Sådan er Gud ikke! Han kalder os til at risikere noget.
Lad os bryde ny jord! opfordrede formanden for Apostolsk Netværk, Jacob Viftrup, på dette års SommerCamp i Kolding. – Men ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægterne i evighedernes evigheder! Amen.
(Ef. 3: 20-21)
Vores gudsbillede har brug for at blive fornyet, strukket og forfrisket.
Men Gud vil altid være større end vore forventninger, også når det gælder vore evner. Han formår ved sin kraft at gøre langt mere, end vi beder om eller forstår. Jeg er holdt op med at prøve at regne Gud ud. Jeg øver mig i at stikke mit hoved ind i Guds univers.
Abraham skulle ud af det kendte, som mindede ham om, at han ikke havde fået en søn. Han skulle tælle stjerner. Så Abraham stak hovedet ud og kiggede op på stjernehimlen, og Guds sagde: det er mit univers. Det er sådan, jeg regner. Så stor skal din slægt blive. Og da Abraham så op, da troede han.
Vore billeder af Gud ender ofte som noget fastlåst. Nærmest afgudsbilleder. Forførende filosofier, menneskelige traditioner og religiøse regler. Men hvis vi låser Gud fast, misser vi dét, han kan.
Vi skal ind i Guds ubegribelige univers. Som børnene i C.S. Lewis fortælling går ind i det nye, fantastiske, grænseoverskridende eventyrland.
Vi har brug for en frisk åbenbaring fra Gud, så vi indretter os efter Guds storhed og almagt.
Gud vil altid have større planer end vores. Han kan gøre langt mere, end vi beder om eller forstår.
Tro er ikke stabilitet og forudsigelighed. Tro er en overbevisning om ting, vi ikke kan se. Det gælder ikke om at proklamere og råbe højt men en tro, hvor vi indretter os efter Guds storhed og almagt og agerer efter den.
For ca. 60 år siden tog Apostolsk Kirke i Kolding sit første spadestik til højskolebyggeriet. Historiebogen fortæller:
…Når enkelte spurgte os om bygningen på 5.000 m2 – forholdt vi os til sådanne oprindelige ord fra Herren om, at vi skulle skaffe plads til et stort folk. Det var grunden til, at vi ikke turde at gøre bygningen mindre.
De frygtede Gud, som er større. Og han havde sagt, at de skulle gøre plads til et stort folk. Indsamlingen af midler til højskoleprojektet strakte sig over 12 år (1941-1963) og foregik i alle menigheder. Herefter byggede man endnu i 4 år ialt et 16 års projekt. Undervejs oplevede man modstand mod projektet, som mange mente var alt for stort. Ind imellem gik indsamlingen trægt, og flere talte om at opgive det.
De blev opmuntret af ordet om, at dersom I giver jeres lille hånd, skal jeg komme ind med min store hånd. Og så fortsatte projektet.
Gud er den, han er. Han ændrer sig ikke. I sin relation til os er Gud 100 % stabil og uforanderlig i det, han gør mod os. Er vi utro, forbliver han dog tro. Mange kristne spørger: – Er jeg nu også virkelig frelst? Vi skal leve i den frihed, Kristus har skabt os til og købt os til med sit blod.
Men måske skal vi stikke termometeret – ikke i vores følelser – men i vores historie og i Guds ord og løfter. Se på trosheltene i Hebr. 11.
Men det Gud gør, er forandring, ekspansion, risiko, eventyr. I Mat. 10 sender Jesus disciplene som får blandt ulve. Sikke en dagsorden. Sikke en udfordring. De kan højst slå jeres kroppe ihjel, ikke jeres sjæle. Ud med jer. Og kom tilbage og aflæg rapport. Jeg tror, vi genfinder det i vores apostolske kirkes arv. Vi har brug for at værdsætte og genopdage disse sider ved Gud.
Vi skal maksimalt forstyrres. Ikke holde os til det sikre og forudsigelige. Vi må gøre som Abraham.
Hvis du keder dig i kirken og synes, den er pæn og forudsigelig, så den ikke stimulerer din trang til ekspansion, vækst, aktion og eventyr. Hvis du gerne vil frelse verden mod alle odds – men synes alle oddsene er alt for små i kirken. Hvis du ved, at Gud har kaldet dig til at leve på kanten og gøre en forskel…
Jeg taler til mange af jer mænd, som måske har svært ved finde jer til rette i kirken, fordi der er for lidt sved! For lidt testosteron og for meget krammeri og elsk din næste, sig noget pænt om din sidemand og intimitet med Jesus.
Men vi skal ikke gøre tro og kirke til noget, der kun handler om relationer og lad os være sårbare og ærlige. Jesus inviterede 12 mænd til at frelse verden. De skulle adlyde Herren under alle forhold.
Jeg følger primært Jesus, fordi han er min Herre og mester. Det betyder ikke, at jeg ikke elsker ham. Men jeg frygter ham og respekterer ham som en autoritet og opdragsgiver.
Hvem er den næste i vores kirke, som tør sige, at vi skal bygge et nyt troens tempel? Vi må stimulere eventyr og risiko. Jeg tror, vi skal se en ny bølge af pionerer, mænd og kvinder, som tør tage en risiko. Sælger alt hvad de har og ser at komme deruda.
Jesus roser ham, der investerede sine 10 talenter. Vi har brug for alle de empatiske, kærlige, krammende, inviterende mænd og kvinder. Men det må ikke blive på bekostning af risikovillighed og små-ekcentriske opfindere, der vil udfordre den eksisterende fred og ro.
Da Peter gik til Kornelius hus, krydsede han en grænse mellem jøde og hedning. Han måtte står skoleret over for menigheden bagefter: – Du har besøgt og endda spist sammen med en hedning!
Hvor er du, som vil tage evangeliet til et nyt sted uden at få menighedens accept først? Det hele bliver alt for organiseret somme tider.
Hvor er du, som starter en ny børneklub i dit hjem med ti af de lokale rødder og en dag tager dem med i kirke, så du risikerer, at de stjæler de rare ældre damers penge, fordi de lader dem ligge i tasken, fordi vi er vant til, at det kan vi roligt gøre i vores kirker?
Hvor er du, menighedsplanter, som vil rykke din familie op for at plante en ny menighed et sted? Det starter med, at du tager på bibelskole efter sommerferien.
Vi er med i en menighedsplantnings-bevægelse. Man begyndte for mange år siden først med bedekredse, derefter menigheder i de forskellige københavnske bydele og jyske byer. Men nu har vi tabt terræn!
Vi er en del af en historie. Vi er sendt som kirke med mandat til at bygge og plante nye fællesskaber.
I House United i Haderslev: 6-8 stykker til gudstjenester. Er det en kirke eller en cellegruppe? De var lige ved at dreje nøglen om.
Men Poul Erik Gildhoff og hans team samler hver måned 50-70 til et kulturevent med fællesspisning og samtale.
Jeg tror, der findes rige mænd og kvinder, som ikke vil give penge til stabilitet, drift, vedligeholdelse og sikkerhed.
Vi giver penge til Rumænien og Pakistan. Vi giver, når vi kan se meningen med at investere. Det vokser. Prøv alt hold fast ved det gode. Halvdelen af det, vi gjorde i Valby, var noget værre rod, men noget at det blev rigtig godt.
Innovation og kreativitet er de vigtigste egenskaber for en virksomhed i dag. Kvantitet skaber kvalitet! Den gode ide opstår ikke ved at dvæle, udvikle og bede længe nok og holde møder om det i årevis, men ved at skabe plads til masser af ideer.
Edison opfandt lyspæren – han patenterede faktisk 1.093 patenter i sit eget navn, men er kun kendt for enkelte af dem.
Picasso malede mere end 25.000 malerier, men er kun kendt for nogle få af dem.
Er vore kirker og vore hjerter steder, hvor vi lader Guds storhed og almagt komme til udtryk på nye, risikovillige måder?
Jeg vil gerne udfordre dig som konnekter med denne side af Gud om at gøre noget nyt. Jeg ville gerne, at du er med til det, som Gud har til dig. Skab historie, som Kurt Mortensen skriver i sin bog: Jeg blev mindet om, at jeg på et givet møde skulle have udtrykt, at vor opgave som kristne ikke er at skrive historie, men skabe historie.
Om 50 år, i 2062 når de holder SommerCamp her, håber jeg de læser om Valby og Hvidovre og Pandrup og alle de steder, hvor Apostolsk Kirke på en eller anden måde er i gang. Gid der må blive skrevet, at der fra 2012 var en eksplosion af initiativer.
Det med at indtage nyt land er et sprog, som har forladt os. Men nu skal vi til at tage de ord i munden igen.
Vi skal tro, at Gud er større. Jeg vil udfordre dig som ved, at du er parat til at betale en pris. Lad os sammen blive grebet af Guds storhed.
Den største hindring er frygt for, hvad de andre vil sige, og hvordan det skal gå. Nogle skal plante et nyt fællesskab. Det koster blod, sved og penge og anciennitet og job!
Jakob Viftrup
Pastor i Apostolsk Kirke i Kolding og leder af Apostolsk Netværk. Dette er uddrag af hans velkomsttale på SommerCamp 2012.
