I kirke med cowboys

Gudstjenesten var rørende simpel, fortæller Mary Jane Skala fra USA.Hvis man er aktiv i 4h, er det helt naturligt at arrangere en gudstjeneste midt på dyrskuspladsen. Og folk strømmer til.
Gudstjenesten starter med gratis kaffe eller saftevand og doughnuts til alle. Derefter synger man gospelsange, hører præsten prædike og fejrer nadver, mens man bliver siddende på klapstolene.

Uhøjtidelig stil

Pastor Jay Towell prædikede uden brug af noter. I stedet for præstekjole, var han klædt i bukser og skjorte. Han ledede også salmesangen, som var uden musikledsagelse.
– Efter gudstjenesten gik jeg over og satte mig for at overvære mit livs første svine-udstilling, fortæller Mary Jane Skala fra Nebraska.
– Da jeg gik tilbage til bilen, tænke jeg over gudstjenesten. Nybyggerne var vant til simple gudstjenester i simple omgivelser, da de først kom til Nebraska og byggede deres jordhytter.
– ’Katedraler er så hellige, at de tager pusten fra én, men en kirke bliver til, hvor to eller tre er forsamlet i Hans navn’ sagde Towell. Og han har ret, fortæller Mary Jane Skala fra Nebraska.
Det er nu fjerde år i træk, at menigheden Kearney Church of Christ har inviteret til ’Cowboy-kirke’.
En af kirkens familier er nemlig aktiv i 4h og var på udkig efter en anledning til at invitere vennerne fra dyrskuet med i kirke.