Artikelserie: Dyk ned i den kristne historie – 6. og sidste artikel
Luthers reformation splittede kirken
– De fattige bønder vejrede frihedens morgenluft, da Luther gjorde op med den katolske kirke. Men de fik besked på at adlyde og bøje sig, fortæller Jette V. Madsen, som her slutter sin artikelserie om kirkens historie.Den tyske teolog Martin Luther (1483-1546) blev manden, der endeligt reformerede kirken.
Af Jette Vibeke Madsen
folkeskolelærer.
Tidligere havde flere gjort forsøget, men tiden var med Luther. Bogtrykkerkunsten havde gjort det muligt at trykke og sprede tekster til langt flere, og det udnyttede Luther. Egentlig kan man snarere tale om en revolution, for det endte med en splittelse af den vesteuropæiske kirke i en katolsk og en protestantisk del.
Luther var professor på universitetet i Wittenberg. Hans store opdagelse var, at mennesket ikke kan gøre sig fortjent til frelse, men alene er afhængig af Guds nåde, som fås ved tro på Jesus Kristus. Kirken kunne ikke give frelse til nogen, men den enkelte kunne få frelse ved tro på Gud. Dette betød at den omfattende handel med afladsbreve var forkert. Handel med gode gerninger var ikke bare forkert, men også betydningsløs, fordi ingen blev frelst ved gode gerninger.
I 1517 slog Luther sin protest mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg. Det resulterede i, at Luther blev bandlyst og erklæret fredløs. Nogle tyske fyrster var dog venligt stemte over for Luther, og fyrsten i Wartburg tog ham under sine vinger.
Efterfølgende forkastede Luther fem af den katolske kirkes syv sakramenter. De eneste hellige ceremonier, som han kunne finde belæg for i Bibelen, var dåb og nadver. Boden, ægteskabet, præsteindvielsen, den sidste olie og konfirmationen skulle ikke længere regnes for sakramenter.
Bibelens ord stod helt centralt for Luther. Her åbenbarede Gud sig. Omtrent 50 år tidligere havde Wycliffe oversat Bibelen til engelsk, nu oversatte Luther den til tysk. Den skulle kunne læses af alle, og det blev derfor vigtigt at udvikle skolesystemet, så alle fik lært at læse. Bogtrykkerkunsten gjorde det muligt at trykke Bibler, lærebøger, katekismer og salmehæfter og distribuerede dem i stigende antal.
Ifølge Luther skulle ingen tvinges til at tro, mennesker skulle være åndeligt frie. Friheden gjaldt dog ikke det verdslige liv. Her var der forskel på folk. Fyrsterne var indsat af Gud og skulle derfor adlydes i alle forhold. Det var alene op til Gud at straffe ugudelige fyrster. Dette gav fyrsterne uanet magt. Kirken skulle kun tage sig af åndelige opgaver. Administrative opgaver skulle overlades til den verdslige magt. I praksis betød det, at fyrsterne konfiskerede meget af kirkens og klostrenes gods.
Luthers loyalitet over for fyrsterne blev sat på prøve i forbindelse med de omfattende bondeoprør, som fandt sted i 1500-tallet. Bønderne havde oplevet et stadigt stigende åg på deres skuldre. Livegenskab, tiende og pest havde gjort deres forhold utålelige, og nu følte de, at der blæste nye vinde. De fortolkede Luthers budskab om frihed sådan, at det også omfattede verdslige forhold. Ophævelse af livegenskab og frihed til at udnytte skovene til indsamling af brændsel og jagt var blandt deres beskedne ønsker. Men fyrsterne gav ingen indrømmelser. Luther forsøgte tidligt i forløbet en diplomatisk vej, men bakkede i sidste ende fyrsterne op med opfordringen:
Derfor skal alle, der kan, slå til, dræbe og stikke ned, skjult eller åbenlyst, og huske, at der ikke er noget mere giftigt, skadeligt og djævelsk til end en oprører. Det er, ligesom når man er nødt til at slå en gal hund ned: gør du det ikke af med den, så gør den det af med dig, ja med et helt land sammen med dig.
Den revolutionære Luther var ikke tolerant over for andre revolutionære kræfter i sin samtid.
Den tyske teolog Thomas Münster (1490-1525) var stærk modstander af Luther. Han mente, at evangeliet skulle udmøntes i sociale reformer, og deltog aktivt i bondeoprøret på bøndernes side. Han endte med at blive fanget og henrettet. Münster var også i modstrid med Luther, når det gjaldt Helligåndens gerninger. For Luther var der ingen åbenbaringer ud over det skrevne ord, og ingen åndelige erfaringer ud over mødet med dette ord. Münster derimod mente, at Helligånden åbenbarede sig i det enkelte menneske og forvandlede det. Guds rige kom nær i det enkelte menneske.
I modsætning hertil så Luther mennesket som en uforbederlig synder, der aldrig ville kunne gøre sig håb om at ligne hverken Jesus eller apostlene. Det onde man led, skulle man betragte som en velfortjent straf for sin synd.
For kvinderne fik reformationen stor betydning. I den katolske kirke havde kvinderne gjort sig gældende på flere fronter. Jesu mor, Maria, spillede en vigtig rolle. Det samme gjorde hellige kvinder, som havde lidt martyrdøden. Nonner og abedisser havde magtfulde positioner. Alt dette forsvandt med reformationen. Kvindens plads var nu alene i hjemmet, hvor hun skulle være hustru og mor. De kvinder, som udviste særlige åndelige gaver, risikerede at blive stemplet som hekse og lide døden på bålet.
Reformationen kom til Danmark i 1535 med Christian 3. Danmark blev protestantisk. De katolske biskopper blev arresteret og deres store formuer konfiskeret af kongen.
For Luther var åndelig frihed et kardinalpunkt – i praksis blev det sådan, at undersåtter skulle følge deres fyrster eller kongers tro. Således blev det i Tyskland, som på den tid bestod af mange fyrstedømmer, og sådan blev det i Danmark. Nordeuropa blev altså protestantisk, hvorimod Sydeuropa forblev katolsk.
Protestantismen fik to grene. En generation efter Luther lagde den franske Jean Calvin (1509-1564) fundamentet til calvinismen. Calvinisterne adskilte sig fra lutheranerne ved at lægge vægt på hele Bibelen og ikke kun Det Nye Testamente. Kristendommen skulle også synliggøres i samfundets love.
Frelsen kunne ikke erhverves. Gud havde på forhånd givet den til nogle udvalgte. Disse var særligt velsignede. Materiel velstand sås som et udtryk for Guds velsignelse og frelse, og der var derfor intet modsætningsforhold mellem det at være rig og det at være åndelig. Calvin dannede sammen med bystyret i Geneve et calvinistisk samfund. For at bekæmpe arbejdsløsheden i Geneve igangsatte man en produktion af ure, hvilket blev en succes.
Den calvinistiske gren af protestantismen slog rod i Holland, Schweiz og England. I England som den presbyterianske kirke. Disse lande gik senere foran med verdenshandel. I den calvinistiske reformerte kirke fik den verdslige myndighed ikke samme magt som i den lutherske. Hvis ikke fyrsterne opførte sig ordentligt, var de ikke velsignede og kunne afsættes.
Reformationen førte endeligt til et opgør med pavekirken. Men det var kun i Nordeuropa, den slog igennem. Op igennem 1600-tallet var der omfattende religionskrige mellem katolikker og protestanter.
For den fattige betød Luthers reformation, at fyrsternes magt cementeredes. Det betød dog også, at et skolevæsen voksede frem, så alle med tiden kunne lære at læse Bibelen på deres eget sprog.
