Suk, glæde og invitation
Er vrede rigtigt eller forkert, og er kærligheden altid pæn?Hvorfor blev Jesus vred en gang imellem, når han i sine egne belæringer opfordrer os til at overvinde det onde med det gode?
Mogens Tilsted Christensen
Pastor emeritus
For at få svaret, skal vi først se på, om vrede i det hele taget er forkert. Mange har oplevet, at vrede mennesker gør voldsomme ting i afmagt. Det er ikke behageligt for omverden at være vidne til, hvad vrede mennesker kan finde på at gøre. Men tro og humor, det hjælper.
I teksten til i dag ser vi den vrede Jesus ja, måske mere den skuffede Jesus, og vi hører ham bebrejde byerne i Galiæa for, at de ikke har omvendt sig, selv om de har set alle de mirakler og helbredende gerninger, som blev manifesteret ved Jesu tilstedeværelse.
Der er jo intet forkert ved at blive vred og sige, hvad man mener. Kærlighed er jo heller ikke at glæde sig over, at det går andre dårligt. Kærlighedens ægthed er da, at man ønsker det bedste for andre.
Det gjorde Jesus også for Galiæas byer. Han så gerne, at de havde omvendt sig i sæk og aske, og fordi de netop ikke havde gjort det, så udtrykker Jesus sine suk over de konsekvenser, som han vidste, det ville få for dem, at de ikke havde omvendt sig.
De er ganske forfærdelige at tænke til ende, de er langt værre end Jesu veråb over byernes manglende omvendelse. Fortabelsens konsekvens er nemlig slet ikke Guds ønske. Gud ønsker at frelse os fra den frygtelige fortabelse og evig pine. Det kan man sandelig kalde kærlighed.
At blive vred kan sandelig sagtens være ægte kærlighed. Bliver du vred, så undlad at forsynde dig, lad være med at gøre ting i afmagt, som du ikke selv er herre over, lad være med at blive vred for at få din vilje, lad være med at blive så vred, at du kommer til at skade andre mennesker.
Elsk din næste. Et godt eksempel er vore egne børn, som vi har ansvaret for, mens de ikke kan klare sig selv. Hvis vores dejlige lille datter eller søn løber ud foran en bil på vejen, så siger vi heller ikke til barnet, at det sandelig var godt.
Nej, enhver ansvarlig mor eller far vil skælde barnet ud og efterfølgende forklare, hvorfor det ikke må gå ud foran bilen, at bilens kræfter ikke er så lige til at standse, og at færdselsregler derfor er lavet for at beskytte.
Så vil barnet komme til at tænke over og forstå, at der var en grund til, at mor eller far blev vred, – og at det faktisk var med til at hindre ulykke og redde liv. Det er da ikke uden grund, at det også hedder, at man tugter den, man elsker.
Jesus går over til at glæde sig, takke og prise Gud for alle dem, som han har bjerget, og for alle dem, som ikke skal lide fortabelsens elendighed, fordi de havde hørt efter.
Han takker Gud for, at det er blevet muligt for os ganske almindelige og umyndige mennesker at tro og tage imod den sande kærlighed, fordi Gud har åbenbaret den for os. Gud har skjult det for de mennesker, der er så kloge i egne tanker, at de ikke mener at have brug for at tro på Gud.
Gud ønsker simpelt hen ikke, at vi skal gå fortabt i den evige pine, og derfor sendte Gud sin egen søn og enhver som tror på Ham, skal ikke fortabes. Jesus takker Gud for det evige liv, som er et liv i herlighed, og denne glæde kan ingen tage fra ham. Derfor slutter Jesus af med at invitere enhver, som er træt og som bærer tunge byrder på sig til at komme til HAM og få den ægte kærlighed og hvile.
Kom og få denne belærende hvile hos Gud selv, og du vil opdage, at det ikke engang er besværligt. Du vil erfare, at kærligheden er en styrke, og at du med den som ballast altid vil kunne overvinde alt. Intet er umuligt for den, som tror. Kærligheden er af Gud. At tro på Gud er at tro på kærligheden. AMEN.
