Tjenerens plads er hæderspladsen
I Guds rige er det en hæder at følge Jesu eksempel – som tjener for alle. Jesus har tålmodighed med mødre. Tænk blot på, at han imødekommer de mødre, der bærer deres små børn til Jesus i håb om, at han vil velsigne dem. Og han er åben over for den mor, der på sine voksne sønners vegne beder om forfremmelse.
Af Lillian Risum
Sognepræst i Visby Kirke,
Thy
Jesu disciple er ikke særlig fromme. De ligner alle andre. De kæmper indbyrdes om at være de bedste og de mest populære. De hører til den gruppe, som Jesus har udvalgt sig, og som han har sendt ud på gader og stræder for at vidne om Gud og om, at hans rige er kommet nær. Det er der jo ikke prestige i. Peter har fået tildelt lederrollen, og brødrene Jakob og Johannes hører til inderkredsen. Men brødrene får deres mor til at bede Jesus om at give dem de to bedste pladser i himlen. For Jesus kan da ikke modstå deres mor, tænker de.
Rigtig tænkt. Jesus modstår ingen, der henvender sig til ham. Han er imødekommende over for kvinden og spørger, hvad hun vil. Han er der jo for at hjælpe hende og for at hjælpe os, når vi henvender os til ham. Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?
De ord har Jesus sagt mange gange til mig og måske også til dig, der læser med. Han er jo vor læremester og Frelser og er til stadighed parat til at hjælpe os og yde os det, som han ser, vi har brug for. Det er måske noget andet end det, vi lige har tænkt os, men det gør jo ikke noget, for Jesus er kommet for at tjene os – både i medgang og modgang.
Jesus kan ikke love de to disciple de bedste pladser i himlen for det er Guds afdeling. Derimod kan han love dem, at de skal få lov til at smage hans lidelse og død. Og når han er deres tjener, så må de finde sig i at dele vilkår med ham. Deres opgave er at koncentrere sig om livet her og nu og om at leve det i følgeskab og fællesskab med Jesus Kristus.
De andre ti disciple bliver sure, fordi de to brødre mener sig hævet over de andre. Dog viser deres reaktion vist, at de selv har samme tankegang og gerne vil have en ophøjet position.
Måske falder vi for fristelsen til at tænke, at vi da i grunden må være selvskrevne til en god plads ved Jesu side. Vi er jo kristne, troende, ja, måske udøver vi kærlighedens gerninger over for vor næste. Måske har vi endda en lederstilling i kirken, og så må Jesus da belønne os derfor ved at anvise os vor plads bag død og grav.
Men nu kommer Jesu udfordring både til disciplene dengang og til os i dag: når I nu så gerne vil være de største og mest indflydelsesrige, dem, der får hæderspladserne i Guds Rige, ja, så må I vise, at I er værdige hertil!
Jesus tænker meget lavpraktisk: værdigheden består i at tjene. Hvis I virkelig vil være noget i mit Rige, så må I på knæ, så må I bøje jer i ydmyghed, bide hovedet af al skam og begynde at tjene de andre. I må strengt taget opgive jer selv, opgive enhver tanke om at være bedre i Guds øjne end andre og sætte jer selv til side for at hjælpe og tjene jeres medmennesker!
Det er hæderspladsen tjenerens plads: at følge Jesu eksempel. Han kom netop ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.
Jesus tjente os ved at dø på korset. I den tjeneste viste han sin magt og storhed. Dermed er vi sat fri til at tjene vore medmennesker.
Lad os da gøre det!
Til Guds ære!
