Den barmhjertige ”gerningsmand”

Grace Card er en film om to strissere, som bestræber sig på at gøre deres bedste for storbyen Memphis, Tennessee. Den ene er drevet af retfærdighed, den anden af nåde. Da en ung mand bliver meget alvorligt såret, er der kun én mulighed for at redde dagen.
Grace Card handler om politibetjentene Mac og Sam. Mac arbejder hårdt på at få lønforhøjelse. På grund af sorg over en søn, han har mistet i en ulykke, bliver han jævnligt uvenner med familien.
En kollega, Sam Wright, får den lønforhøjelse, Mac havde håbet på. Politikommissæren sætter de to sammen, fordi han synes, Mac kunne lære noget af Sam. Det er klart, at Mac og Sam er så forskellige som nat og dag eller i dette tilfælde sort og hvid – på grund af Sams hudfave.
Sam har et job ved siden af som pastor. Han undrer sig over, hvorfor Gud ikke giver ham lov til at sige sit job som politibetjent op, så han kan prædike på fuldtid. Han prædiker for sin menighed om at elske sin fjende. Da Macs irrationelle opførsel forværres, begynder Sam at spekulere på. om han nogensinde vil kunne efterleve det, han prædiker.
Og så begår Mac en kæmpe fejl, som kommer til at demonstrere, hvilket stof de begge to er gjort af.
Grace Card er et action-drama, der handler om nåde og retfærdighed set gennem to politibetjentes liv.
Macs forsøg på at finde en retfærdighed i, at han har mistet en søn, forhindrer ham tydeligvis i altid at handle rationelt. Og når Sam prøver at hjælpe Mac med at komme videre, støder han på mure, som han kan ikke rive ned.
Hans farfar giver Sam en seddel fra en gammel Bibel, som Sams oldefar skrev, da han var 8 år gammel. På sedlen lover han at bede for sin tidligere slaveejer og tilgive ham. Den er det ”grace card”, som filmen er opkaldt efter. Sam forstår, hvad Gud kræver af ham, men Mac gør det ikke let for ham.
Grace Card er ikke for svage sjæle. Filmen indeholder scener med dramatisk politiarbejde. Men producenterne har dog også blandet flere comedy-scener ind, som kan få folk til at le.
Filmen fortæller historien om nåde og retfærdighed fra et friskt perspektiv. Den taler stærkt til hjertet.

Grace Card (DVD)
97 min.
Kirkebutik.dk-pris: 65 kr.