Flerkulturelle børn er en ressource for samfundet
Det var konklusionen på Tværkulturelt Centers inspirationsdag om såkaldte tredjekulursbørn.
Et stigende antal børn i Danmark vokser op i familier med flere sprog og flere kulturer. Mange går dagligt ind og ud af forskellige verdener med forskellige værdisystemer. Og det er styrkende og udviklende for personligheden.
Det var én af konklusionerne på en inspirationsdag i Odense sidst i august om børn med tre kulturer. Dagen var arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med Kolding International Congregation, Internationalt Kristent Center (Indre Missions Tværkulturelle Arbejde) og Folkekirkens Migrantarbejde.
Ved tredjekultursbørn forstås børn, der vokser op med én kultur i hjemmet (forældrenes) og en anden kultur uden for hjemmet og som i løbet af opvæksten tager elementer fra begge kulturer til sig og dermed laver deres egen tredje kultur.
– Tredjekultursbørn er ofte godt rustet til livet i den moderne globaliserede verden, fordi de har det bedste fra flere kulturer, forklarede Elizabeth Padillo Olesen, filippinskfødt tværkulturel sognemedhjælper, Kolding Provsti.
Knap 140.000 børn og unge i Danmark er såkaldt efterkommere, hvis forældre eller bedsteforældre i sin tid kom hertil fra et andet land. Og de har flere fordele, forklarede Majken Strømme Rokni, tværkulturel medarbejder i Internationalt Kristen Center i København:
– Børn, der har flere sprog, har flere kulturer at spille med og er ofte mere fleksible og omstillingsparate end andre børn.
Hvordan kirken kan støtte nydanske familier, havde Sara William et personligt bud på. Hun er 20-årig dansk-assyrer fra Århus og volontør i Internationalt Kristen Center.
– Det bedste for børnene er, at forældrene får danske venner og et dansk netværk. Det har betydet utrolig meget i vores familie, at mine forældre tidligt fik nære danske venner, som de havde tillid til.
Og den kenyanske ingeniør Linda Opiyo fra Kolding, sagde at Danmark er et velsignet land.
– Husk at sige tak. Det gælder både os, der kommer udefra, og danskere, der aldrig har oplevet, at livet kan være meget anderledes.
Ved den afsluttende opsummering gav flere af de 25 deltagere udtryk for, at de ville arbejde for, at flere nydanske familier får tilbud om danske venskabsfamilier. Samtidig ville de prioritere kontakten til nydanske børn og søge at inddrage dem aktivt i kirkens liv.
Birthe Munck-Fairwood/sl
