Skovbrand raserede alt, undtagen det kristne retrætested
Da en voldsom skovbrand raserede en nationalpark i Portugal, brændt alt omkring Esther og Charles Brabecs lille bibelske opdagelsespark.
Men flammerne stoppede af uforklarlige grunde og brændte bogstaveligt talt kun på den ene side af de træer, som omgav parken…
På vej hjem fra ferie fik Esther og Charles Brabec den frygtelige besked, at deres retrætested i Portugal var gået op i flammer.
I nyhederne undervejs i Frankrig kunne de se, at en stor skovbrand hærgede området nord for hovedstaden Lissabon.
Netop der havde de en snes år tidligere købt en campingplads på en skråning og indrettet den til retrætested.
– Vi var meget knyttet til stedet. For da vi kom her, var alt groet til. Ejeren havde været død i seks år, og arvingerne ville derfor sælge. Vi havde arbejdet med at hjælpe flygtninge fra de portugisiske kolonier, som strømmede hertil efter revolutionen i 1974. Alt var kaos under det kommunistiske styre de første seks måneder, fortælles Esther og Charles.
– Vi var først udsendt af en mission, men i 1988 følte vi, at vi skulle skabe et sted, hvor de kristne grupper kunne tage hen på lejre og retræter. Et sådant sted manglede de små protestantiske minoritetskirker, fortæller Charles.
– Men da vi første gang så stedet, skyndte vi os væk, husker parret.
– Vi følte, der var noget galt. Men vi kunne ikke slippe stedet. Et halvt år senere tog vi tilbage og opdagede, at manden der havde forsøgt at sælge det til os, slet ikke var ejeren. Så vi følte, at Gud havde beskyttet os mod at miste alle vores sparepenge til en svindler.
Da vi nu så stedet, blev vi straks forelsket i det. Vi gik i gang med at genoprette det. Og det fortsatte vi med i næsten tyve år. Derfor var det et chok, at høre alt er brændt.
Charles og Esther var på vej hjem fra ferie, da de hørte, at deres elskede sted ikke blot var brændt, men at den medarbejder og familie, som havde passet stedet under deres ferie i Schweitz, kun havde reddet sit liv ved at springe i swimmingpoolen.
– Allerede da vi var nogle kilometer borte, kunne vi se hele den forkullede dal. Det var et frygteligt syn. Skovbranden havde bredt sig med 80 km fart. Hvis man blev fanget af den, kunne man ikke løbe fra flammerne. Det skyldtes dels, at alt er så tørt i september, dels at man har plantet mange eukalyptustræer. De indeholder æteriske væsker, som eksploderer under brand.
Alt var svedet af, og der røg fortsat fra brandtomter. Men op ad den ene skråning så vi nu, at der var et lille grønt område, som stod uberørt som en oase. Det var vores sted…
Det var et mirakel, sagde vores naboer i omegnen, som heller ikke forstod det.
Det var, som om et usynligt bælte havde beskyttet netop vores sted, mens alt omkring var flammernes bytte. Det var endda så specielt, at nogle træer i skellet var svedet af på ydersiden, mens de på indersiden var grønne. Senere gik de dog ud. Men det viste os, hvor præcist vi var blevet beskyttet, husker Charles og Esther.
For naboerne var det en øjenåbner. For alle vidste, at Charles og Esther var her som kristne missionærer.
Efter i mange år at have drevet stedet for egne midler uden en mission, var de ellers begge trætte. Esther havde ofte lavet mad til hundrede unge, og der var meget, der hele tiden skulle passes.
– Men nu fik vi ny energi. Vi følte, det var en bekræftelse. Et skulderklap ovenfra. Jeg er med jer! fortæller Charles.
Han opbyggede efter skovbranden en arkæologisk samling, som kunne vise besøgende Bibelens historiske og videnskabelige troværdighed.
– Jeg så, at vi ofte mistede de unge, når de begyndte at gå på højere skoler og universiter. Det var ofte evolutions-læren, som tog troen fra de unge. Presset var så stort, at de kom i tvivl om, hvorvidt de kunne stole på Bibelen.
I kirkerne havde man ikke lyst til at bruge tid på at forklare. Ofte var præsterne ukvalificerede til det. De havde ikke sat sig ind i tingene, så de forstod, at evolutionslæren blot er en teori, som ikke holder. Og at videnskaben tværtimod på flere områder kan bekræfte Bibelen, forklarer Charles.
– Mange kristne tænker: Det er lige meget, jeg tror bare, at Gud skabte verden gennem evolution. De forsøger at undgå en konflikt og går hellere på kompromis.
Men hvis vi ikke kan regne med Bibelen, når det gælder skabelsesberetningen, kan vi så stole på den, når vi læser om frelsen? spørger Charles på sin venlige, smilende måde og fortætter:
– Ja, heldigvis kan vi tro på Bibelen, og derfor følte jeg et kald til at undervise især unge om de fakta, som findes, konkluderer Charles.
På hans og Esther vidunderlige bjergskråning i Portugal indrettede de med få midler og eget slid et naturvidenskabeligt museum.
Rundt omkring i verden har Charles indsamlet materialer gennem de sidste seks år.
Her er fx et stykke originalt pergament med en bibeltekst skrevet på dyreskind. Her er et 500 år gammel mørk ethiopisk pergamentskind lavet af antilope med en bibeltekst.
I museet findes også en papyrusrulle helt fra det 8. århundrede med tekster fra Salmernes Bog.
Charles har også indsamlet og opkøbt flere historiske bibler og bibelkommentarer. Bl.a. en kommentar helt fra 1620, samt en stor tysk bibel fra 1700-tallet. Ja, her er førsteudgaven af Luthers samlede værker.
Med disse tekster viser Charles, hvordan bibelteksterne blev omhyggeligt overleveret gennem nøjagtige kopier, indtil endelig bogtrykkerkunsten og reformationen gjorde det muligt at få Bibelen ud til menigmand.
Charles har selv konstrueret en kopi af en af de første bogtrykkemaskiner, som Gutenberg brugte. Han viser hele trykkeprosessen i praksis.
På en oppustelig stjernehimmel viser Charles et computerprogram om stjernehimlen.
Længere inde i museet ser man fossiler, som fx dele af en dinosaur. Portugal er det sted i verden, hvor der er fundet flest dinosaurer. I en lille by, Lourinha, har man fundet femten dinosaurer, heraf flere komplette skeletter. En hollandsk familie gravede et hoved op på stranden under en ferie. I Lourinha fandt man også en hel rede med over 100 dinosauræg!
– Ifølge evolutionsteorien er disse æg jo millioner af år, men det er der absolut intet bevis for. Jeg er overbevist om, at de stammer fra menneskets tid på jorden. Bl.a. fordi man har fundet et forstenet menneskefods-aftryk sammen med et dinosaur-fodaftryk. Formentlig blev de udryddet i tiden efter syndfloden, fordi leveforholdene på jorden var blevet ændret drastisk.
– At afsløre sandheden er blevet en passion for mig, siger Charles Brabec.
