Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Min situation er den, at jeg for godt et år siden mistede min kone. Hun havde været syg igennem længere tid inden sin død, så jeg nåede heldigvis at tage afsked med hende, inden hun sov ind.
Hverdagen herefter har været tung og fyldt af sorg og savn, og jeg har det svært med at være alene. Jeg har nu mødt en kvinde, som jeg har det ganske rart sammen med, vi nyder hinandens selskab, snakker godt sammen, hun har selv mistet sin mand for flere år tilbage. Indtil videre er vi bare gode venner, men det er sandsynligt, at det bliver til mere.
Mit spørgsmål er nu, hvornår jeg skal fortæller mine børn om hende? Vil de mon blive skuffede over, at jeg allerede har fundet en ny? Og er det i det hele taget for tidligt, at jeg har fundet en ny?
E.
Kære E.
Hvornår man er parat til at indgå i et nyt forhold efter ophør af et andet, kan man på ingen måde sætte regler op for. Det er individuelt og må afgøres af den enkelte ud fra den givne situation. Hvad der er for tidligt for den ene, kan godt være rigtig for en anden og omvendt. Både i dette tilfælde og i andre skal vi passe på med ikke at komme til at drage forhastede konklusioner på andres vegne, blot fordi de passer på os selv.
Når du skal vurdere, om det nye forhold til den pågældende kvinde er sundt/godt for dig, kan du prøve at bruge det bibelske princip med at bedømme træet på dets frugter: er forholdet med til at give dig ny mening, livsglæde, overskud, energi, trøst, opfyldelse af fællesskab osv. så er det formentligt, fordi det er et godt valg, du har truffet, hold så blot fast i det.
Føles det i modsat fald inderst inde falsk, giver en øget tomhedsfølelse, en form for skyldfølelse over for dine børn, din afdøde kone, dig selv, en overfladisk og hul glæde, der ikke giver energi osv. ja, så var det måske mere en flugt fra et savn og en smerte over tabet af din kone, som endnu ikke er færdigbearbejdet.
Lad ikke andre vurdere og beslutte på dine vegne vær i stedet ærlig over for dig selv, og drag din konklusion derudfra.
Og hvis du finder ud af, at forholdet til den nye kvinde er noget, der er kommet for at blive hvornår skal du så fortælle dine børn det? Se, det kan jeg ikke svare dig på, her er du nødt til at tage udgangspunkt i dine egne behov for åbenhed og klare linjer, din egen proces og betænkelighed, din intuition og din sunde fornuft.
Men jeg kan prøve at give dig nogle bud på, hvad dine børn rimeligvis gennemgår i denne tid, og så kan du tage det med i dine overvejelser og i dine forberedelser af, hvordan du evt. vil overbringe dem nyheden.
Dine børn har for nylig mistet deres mor. Det er et stort tab, uanset hvor gammel man er, og det berører nogle helt eksistentielle elementer af ens eksistens. For dem er du nu mere end blot en mand, der er deres far, men også den, der på en måde repræsenterer deres afdøde mor du er det tilbageværende af det fællesskab, som du og din kone udgjorde. At skulle forholde sig til dig værende sammen med en ny kvinde kan derfor for mange børn opleves som at miste deres mor en gang til at hun, og det du og hun havde sammen, bliver annulleret.
Desuden kan det opleves som om, at de nu også mister dig, deres far, fordi du nu vil have et nyt menneske i dit liv, som du ønsker at bruge tid og opmærksomhed på. Det kan måske være vigtigt for dem at høre/mærke, at du er opmærksom på disse ting, og at det faktisk ikke forholder sig sådan.
Omvendt har dine børn helt sikkert en stor omsorg for dig samt et stort ønske om, at du må komme allerbedst videre i dit liv; at den nye veninde netop kan være en støtte i den proces, kan være noget, dine børn skal have tid til at erfare hen ad vejen.
Held og lykke med din beslutning.
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg er en pige midt i tyverne, som kæmper med tungsind eller hvad det nu er. Jeg er single, har et ok arbejde, ikke noget jeg skal blive ved med for altid, men indtil videre er det fint nok.
Jeg synes, jeg har gode venner, er glad for min familie, så på mange måder har jeg det jo godt. Alligevel synes jeg tit, jeg falder i et sort hul og bliver overvældet af jeg-orker-ingenting-og-der-er-heller-ikke-noget-ved-noget
og så er det som om, at alle de gode ting i mit liv blegner og mister deres værdi.
Især kan jeg blive ked af, at jeg ikke har en kæreste, og tænke, at jeg aldrig finder en
Er der noget, jeg kan gøre for at undgå de sorte huller eller i hvert fald komme lidt nemmere op af dem?
Hilsen Den tungsindige
Kære Tungsindig
Jeg synes ikke, du skal være bekymret for, at der er noget galt med dig!
Uanset hvor godt et liv vi har, og hvor taknemmelige vi for det meste er for det, er det ikke ualmindeligt eller unormalt, at man af og til kan komme til at stirre sig blind på lige netop det, man ikke har! Vi lever i en tid, hvor samfundet er gennemsyret af materialisme, og hvor mange tror, at de kan opnå lykke lige rundt om hjørnet, hvis de bare lige
, og reklamer alle vegne har travlt med at fortælle os, at vores liv vil blive kvalitativt meget bedre, hvis vi blot ejede ditten eller datten. Så det er ikke så mærkeligt, at vi bliver påvirkede af denne tendens og indimellem kommer til at tro på det.
Men sandheden er, at sand tilfredshed eller lykke, eller hvad man nu vil kalde det, i virkeligheden allerbedst opnås ved værdsættelsen af det, vi i forvejen har. Så når du oplever, at mismodet og tristheden vælter ind over dig, så vær opmærksom på, hvad det er for nogle budskaber, den bærer med sig. Læg især mærke til de manglende nuancer for mismodets budskaber er som regel præget af ALTID og ALDRIG, hvilket for de fleste er meget nedslående, men oftest heller ikke sandt. Prøv at stoppe denne kategoriske tænkning og vær bevidst om at sætte flere nuancer ind, fx det er svært, ikke umuligt, det er hårdt at vente, ikke uudholdeligt, det vender på et tidspunkt, ikke aldrig osv. Som en talemåde udtrykker det: svære ting tager tid de umulige lidt længere.
Lad være med at bebrejde dig selv, når de triste tanker kommer, mind dig selv om, at det sker for de fleste ind i mellem, erkend i stedet, at du nu skal være ekstra opmærksom på at have et positivt og konstruktivt fokus både i tanker og ord!
Fyld hjernen med positive og konstruktive tanker, jo mere den er fyldt op med disse, jo mindre plads er der ganske enkelt til de triste. Gennemgå systematisk de gode ting i dit liv, fordyb dig i, hvad det betyder for dig, og giv ikke efter for trangen til at stirre på de ting, du ikke har lige nu det gør intet godt!
På længere sigt kan de ting, du ønsker dig og som du ikke har lige nu, udgøre et mål, som du kan styre efter, men vent med denne tilgang til det, indtil du er ovenpå igen, og kan gøre det på en konstruktiv måde!
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
