Traditionelle skotske salmer til en ung generation

New Scottish Hymns kan beskrives som en blanding af skotsk folkemusik og moderne akustisk lovsang.New Scottish Artists mål med cd’en er at tiltrække en ung generation til traditionelle skotske salmers melodiske stil og stærke tekster. I stedet for at lytte til moderne musik for inspiration har de vendt blikket mod fortiden for at skabe nye sange, som folk i Skotland kan synge i menighederne. Med brug af instrumenter som trækharmonika, violin og fløjte lykkes det dem rimeligt godt at blande skotske traditionelle salmer med akustiske lovsange.
Musikalsk minder den om de engelske Vineyard-cd’er Hungry og All from You. Ligesom traditionelle salmer består sangene for det meste af adskillige vers i stedet for det strofe-omkvæds-mønster, som findes i størstedelen af moderne sange.
De fleste sange har to hovedtemaer. Det første er Guds evige nærvær iblandt os. Vi hører det allerede i den første sang ”Psalm 139 (Were I to Cross)”: In doubt and blessing, life or death, My Lord remains with me.
Det andet hovedtema er Kristi sejrende død på korset og opstandelsen. Selvom temaet bliver brugt i mange sange i dag, virker de ikke trivielle, men friske. Et par af sangene kan ligne tidligere numre, men for det meste er de meget iørefaldende.
Skotsk folkemusiks stil og budskab er en vidunderlig tilføjelse til ens musiksamling. New Scottish Hymns har en fin lydkvalitet, som er god at lytte til, også på ens iPhone. Men ikke mindst vil menighederne kunne synge disse salmer med glæde igen og igen.
Craig Deaton

New Scottish Hymns
139 kr.
Dansk distr.: JFish