En symfoni af grusomheder

Blaine Hardens bog om nordkoreaneren Shin Donghuk er gruopvækkende.Det første, han overhovedet husker, er en henrettelse. Han er kun fire år gammel, da han sammen med flere tusind andre bliver påtvunget at se passivt til. Han forstår ikke så meget af, hvad der sker. Men billederne forsvinder aldrig fra nethinden.
Hans navn er Shin Dong-huk. Han er født ind i denne verden, hvor grusomheder af enhver art er de endeløse dages store fællesnævner. Sult og psykisk terror og tortur er siamesiske trillinger.
Denne verden er geografisk set beliggende i Nordkorea; et land, der ifølge sit eget nyhedsbureau ingen menneskerettighedsproblemer har, da alle lever et værdigt og lykkeligt liv. Denne verden er én ud af mange arbejdslejre; mens den fysisk set altså godt lader sig beskrive, savnes der et begrebs-apparat på det psykiske plan.
Ord, der umiddelbart falder i munden, er Dantes Helvede, nazitidens KZ-lejre og Vietnam-krigens My Lai-massakre. Stalins Gulag. De Røde Khmerers Cambodia.
Denne bog gav mig kvalme. Dens små 275 sider er én lang grusomheds-udstilling. Men på en underlig måde forlenede bogen mig også med håb. Håb om, at når ét menneske kan unddrage sig Helvedes fangarme på livstid, slippe ud, få et liv (ja, faktisk genfødes), kan andre måske følge efter. Og fortælle andre historier. Sandheden er frigørende.
En del af sandheden for Shin er den verden, han møder under sin flugt. En verden, han aldrig har hørt om, endsige kunnet forestille sig: ”med terapeuter og erhvervsvejledere, der rådgav ham, præster, der viste ham, hvordan man beder til Jesus Kristus, venner, der lærte ham, hvordan man børster tænder” (s. 163).
Der er bøger, der er så gruopvækkende i indhold, at de er nødvendige. Blaine Hardens er én af dem. – Tilbage står spørgsmålet: Hvad gør omverdenen?

Blaine Harden:
Flugten fra Camp 14
269 sider • 249 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag