Et sandhedsvidne er gået bort

Der står om Jesus, at han var fuld af nåde og sandhed. Man kan sige noget lignende om Johannes Facius. Blot var nåden pakket ind i humor.

Nu er Johannes Facius gået hjem til Herren

Han slog ofte sine pointer fast med et glimt i øjet.
Som da han spurgte mig, hvad min vision var for den by, jeg var ved at plante menighed i.
– Jeg ønsker at alle indbyggere skal komme til tro på Jesus, proklamerede jeg frejdigt.
– Jamen det kan du jo ikke, svarede han.
Og her kom glimtet. Jeg blev stille, og han spurgte:
– Hvad kan du så?
– Jeg kan fortælle dem om Jesus…
– Ja, det kan du. Du kan være et vidnesbyrd. Det er visionen, slog han fast.
Det er blot et af mange eksempler på den klarhed, hvormed han kunne gennemtrænge de flotteste religiøse floskler.
Nu er Johannes Facius gået hjem til Herren. Den 5. oktober 2012 gled han over i den verden, han havde prædiket og undervist om i så mange år. Han ønskede, at Guds Rige skulle komme nær i de mest beskidte afkroge af denne verden.

Det var uden tvivl derfor, han sammen med evangelisten Johnny Noer, stiftede bevægelsen Unge Kristne i 1969. Bevægelsen var en pendant til The Jesus People i USA, men var også en protestbevægelse – først mod pornografi. Efter forgæves at have forsøgt at bremse justitsminister Knud Thestrup i at frigive billedpornografien, udsendte Noer og Facius natten mellem 23. og 24. januar 1969 ikke færre end 110 unge kristne for at overklistre butiksvinduer med pornografiske udstillinger. Aktionen blev gennemført i 40 provinsbyer og på 70 forretninger i København. Sådan!

Men sådanne aktioner kunne ikke stå alene. Skulle Guds Rige komme nær, måtte den kristne menighed mobiliseres til bøn. Derfor stiftede Johannes Facius i 1973 Forbedere for Danmark, der senere blev knyttet til The International Fellowship of Intercessors (IFI). Unge Kristne mødtes i kollektivet Soli Deo Gloria i Knarbrostræde i København og blev senere til menigheden Kristent Center på Ørnevej, hvor Johannes tjente som præst i 12 år frem til 1985, hvor han flyttede til Tyskland og overtog ledelsen af den internationale forbønsbevægelse IFI frem til 1999. Her rejste han verden rundt og mobiliserede kristne i byer og lande til at lægge alle uoverensstemmelser til side og stå sammen i bøn.

Johannes Facius havde en usvækket tro på menigheden som Guds redskab og stillede derfor op, når jeg op gennem 1990’erne kaldte på assistance i forbøn for nye menighedsdannelser i hhv. Vejen, København og Billund. I den periode, fik jeg også lov til at udgive tre af hans bøger: ”Forbønnens betydning”, ”Guds kraftcenter” og ”Som i Noas dage”.
Johannes Facius efterlader sig et rigt forfatterskab, og producerede også en film. ”Lest We Forget” (Hvis vi glemmer) handlede om Holocaust og advarede mod al jødeforfølgelse.

De senere år kom eskatologien til at fylde meget i Johannes Facius’ undervisning og dermed også begivenhederne i og omkring Israel som tegn på, at tidens ende er nær. Men da et flertal af biskopper i 2010 viste sig at gå ind for homoseksuelle i folkekirken, gik Johannes Facius igen i protestaktion sammen med Johnny Noer. Han mente, at bunden var nået, når kirken og dens ledere gav efter for folketingets pres og ville gennemføre en praksis, der strider mod Bibelens lære.
Johannes Facius vil blive husket som manden, der turde sige sin mening, og kunne gøre det uden fordømmelse, netop fordi sandheden altid blev ledsaget af humoristisk ironi. Han var en af de søjler i menigheden, jeg var tryg ved at læne mig op ad.
Johannes Facius efterlader sig hustruen Erna og tre børn – Per, Henriette og Anne-Christina – svigerbørn og syv børnebørn.
Mindeord af Svend Løbner