Hedt…

Man skulle ikke tro, at man som dansker nogensinde ville ønske, at himlen var overskyet. Det har vi som bekendt rigeligt af derhjemme. Men hvis du, som jeg netop nu, befinder dig i et land midt i Afrika med en bagende sol fra morgen til aften, så ville du også ønske, at himlen var overskyet.Nu er jeg vant til at rejse i Afrika. Men heden har overrasket mig. Jeg plejer at komme herned i januar eller februar, hvor der ”kun” er 30-35 graders varme. Det er jo bare skønt.
Men jeg havde glemt, hvor hedt, der er i Garoua på denne tid af året. Her er luftfugtigheden størst, fordi regntiden netop er forbi. Byen er i forvejen berygtet for at være det hedeste sted i Afrika, fordi den ligger i et vådt hul omgivet af bjerge. Den mægtige Benue-flod snor sig langs byen og afgiver masser af fugt (og myg!). Tilmed har man i år fået så meget regn, at store områder af byen og omegnen står under vand. Det har man aldrig oplevet før. Det er menneskets skyld, siger man. Det er den globale klima-forstyrrelse.
På onsdag skal jeg til Ndjamena i Tchad. Der er temperaturerne endnu højere. Jeg har engang målt 45 grader. Og det var i skyggen. Men der er ørken omkring byen, så det blæser ind fra Sahara og nætterne kan være så kølige, at man må tage et tæppe over sig.
Selv om det er hedt og svært at arbejde, så takker jeg Gud, fordi han har skabt mennesket så genialt. Tænk, vi kan udholde både minus 40 og +40. Når temperaturen udenfor kroppen er højere end indeni, så skulle man jo ellers tro, at vi smeltede…! Men nej, så sætter bl.a. svedkirtlerne i gang og køler huden af – specielt hvis der er en anelse blæst.

Men det er godt nok som at være i sauna dagen lang.
Nu er solen heldigvis på vej ned. En solnedgang her i nærheden af ækvator tager kun et kvarter. Og så kommer flagermusene, cikaderne og vi andre tobenede frem af vores huller.

Af Henri Nissen
Redaktør og Afrikamissionær