Mirakler med Svein-Magne
I weekenden holdt norske Svein-Magne Pedersen de første to helbredelsesmøder i Billund. Og mange oplevede momentan helbredelse eller en forandring.
Svein-Magne Pedersen er Norges mest kendte helbredelses-evangelist. Hans optræden på tv2 i 1995 var skelsættende for nordmændenes holdning til overnaturlig helbredelse.
I dag driver han et stort sundhedscenter i Vennesla udenfor Kristianssand, hvor flere hundrede mennesker dagligt modtager forbøn og mange bliver helbredt.
Svein-Magne Pedersen voksede op blandt læstadianerne i Nord-Norge. Det er en konservativ vækkelsesbevægelse fra forrige århundrede.
– Jeg har meget respekt for den bevægelse; der er meget godt og radikalt i den. Men som 13-14 årig følte jeg, at der ikke blot var 10 bud, men 110 bud, der skulle overholdes, så jeg faldt fra troen, fortæller han.
– Men så havde jeg en kammerat, hvis mor var baptist. På grund af hende kom jeg tilbage til troen. Og den første bog jeg læste, var T. L. Osborns bog “Jesus helbreder i dag”. Jeg var begejstret, og jeg bad Gud give mig den kraft. Senere læste jeg teologi i Oslo. Her hørte jeg en amerikansk luthersk teolog undervise om Helligåndens gaver. Jeg bad Gud om at fylde mig med Helligånden. Næste morgen, da jeg vågnede, mærkede jeg, at noget var forandret og jeg talte i tunger.
– Den første jeg bad for, var min kones 19-årige søster. Hun var platfodet og ønskede forbøn. Jeg synes, det var lidt mærkeligt at bede for, men jeg gjorde det. Og mens jeg bad, mærkede hun, at der skete noget i knoglerne. Gud helbredte hende.
Men det var ikke så nemt at arbejde som evangelist. Ofte har man fire præster i en menighed, men ingen evangelister. Og vi klarede os kun, fordi min kone var lærer og havde job. Jeg savnede også en åndelig far, som kunne vejlede mig.
Senere emigrerede vi tl Canada, hvor jeg blev missionær blandt indianerne i Manitoba. Jeg så mange mirakler blandt indianerne. Jeg har aldrig mødt en indianer, som var ateist. De tror alle på det åndelige, og de er meget modtagelige, mere end de fleste kristne. Jeg var medpastor i seks år, og blev så præst i en Full Gospel-menighed. Jeg var gæst på et tv-show. Og sådan kom jeg selv i gang med at sende tv.
– Mens jeg var i Canada, blev det profeteret over mig, at når jeg kom tilbage til mit eget land, så ville der ske mirakel efter mirakel efter mirakel. Jeg tænkte, at det måske var overdrevet, men sådan kom det til at gå.
Da jeg i 1988 kom tilbage til Norge, arbejdede jeg sammen med en 84-årig evangelist i Nordnorge. Han døde, og jeg kunne fortsætte hans tjeneste, men da min kone fik job i nærheden af Kristianssand, valgte vi at begynde helt forfra. Vi oprettede “Misjonen Jesus Leger” i 1990.
– Men så kom modstanden. Jeg blev tiltalt for kvaksalveri efter en lov fra 1936, som forbød andre end læger at behandle syge. Det skete efter at avisen VG havde omtalt, at jeg bad for folk med AIDS.
I 15 måneder kørte sagen. Jeg blev indkaldt til forhør. Retsagen blev henlagt og genoptaget. Og til sidst havnede sagen hos rigsadvokaten.
Jeg måtte nogle gange knibe mig i armen og spørge: Er dette Norge eller er vi i Sovjet?
Men ud af den store smerte kom der en stor velsignelse. For til sidst besluttede rigsadvokaten at frafalde sagen.
Det var blevet profeteret, at den sidste dag i 1994 ville det vende. Og netop den dag købte min kone ved en fejltagelse Dagbladet. På forsiden stod der: Prædikant renvasket.
– Året efter blev jeg indbudt til et talkshow på tv2 sammen med forskellige eksperter, som skulle diskutere helbredelse. Jeg havde taget fem helbredte med mig, og de fortalte deres historie. Der blev gennemført en afstemning via mobiltelefoner, og den viste, at 81 pct. af seerne troede på helbredelse ved bøn.
Herefter opfordrede studieværten mig til at praktisere forbøn i studiet. Jeg fik kun et minut. Men jeg henvendte mig til seerne og opfordrede dem til at lægge hånden på deres tv som et kontaktpunkt, da jeg ikke kunne røre ved hver enkelt. Så bad jeg en enkel bøn som tog 40 sekunder. Og efterfølgende kom der rapporter om helbredelser overalt i Norge. Vi møder stadig mennesker, som blev helbredt dengang. Mange var ikke troende, men prøvede alligevel og blev overrasket af et mirakel. 604.000 så programmet, og det var rekord den uge.
Den aften blev Norge forandret. Herefter var modstanden mod forbøn for syge brudt. Og siden er det bare gået opad.
Svein-Magne Pedersen oplevede nu så stor interesse, at de lejede lokaler hurtigt blev for små. Da han begyndte at udgive bladet “Legedom”, kom der endnu mere interesse. Han fik derfor en vision om at opføre et sundhedscenter i Vennesla udenfor Kristianssand. Det kom til at koste 24 mio. kr. Og den lokale bank ville ikke låne penge til projektet. Men det gjorde Verdibanken.
I Sundhedscentret er der indrettet 15 kontorer, en mødesal med plads til 200, en spisesal med cafeteria, lager til de mange bøger, som Svein Magne udgiver, og tv-studie.
– Ja, for i dag producerer vi tv programmer. Dels til Visjon Norge hver uge, dels til Canada, Indien og andre lande. I Indien driver vi et kontor og støtter 10 børnehjem, fortæller han.
Svein-Magne Pedersen taler i mange forskellige lande verden over, og nu altså også i Danmark, hvor han regner med at holde møder ca. hver 6. uge.
Hans stil er forskellig fra mange andre helbredelses-prædikanter. Han bruger lang tid på at bede for hver enkelt. For at holde orden på de mange, der ønsker forbøn, trækker man et nummer og en farve. Så kommer man til i den rækkefølge. Undervejs afbryder han for at fortælle om kundskabsord, han har fået. De handler om konkrete sygdomme, som det som regel viser sig, at en deltager lider af. På grund af den individuelle forbøn trækker møderne ud i mange timer. Undervejs kan deltagerne så gå ind i cafeteriaet, mens de venter på at komme til.
– Mange går glip af deres helbredelse, fordi de kigger på klokken. Men på sygehuset må de nogle gange vente i mange timer eller i måneder for at komme til behandling, siger Svein-Magne Pedersen.
En journalist følger helbredelserne og optager video og skriver artikler til Legedom bladet. Bagefter bringes de vidnesbyrd, som deltagerne giver tilladelse til.
I Billund blev der indsamlet en gave til dækning af udgifterne. Men i Vennesla tages der entre af hensyn til lovgivningen, og der må betales moms af alt, hvad der kommer ind.
– Engang for 20-30 år siden fik jeg en bils bagklap i hovedet. Jeg har haft en trykken så længe jeg kan huske i min pande og i venstre side af hovedet. Efterhånden begyndte jeg også at have smerter i mit venstre øje, fortæller Yvonne Gulløv, Kolding.
Da Svein-Magne Pedersen bad for mig, mærkede jeg en lettelse. Og nu føler jeg ikke længere, at det trykker og gør ondt.
For et år siden fik jeg konstateret hudkræft i nogle pletter på kroppen. Efter forbønnen er pletterne blevet lysere, synes jeg. Jeg håber naturligvis, at jeg er blevet helbredt.
Jeg er glad for, at jeg læste om møderne i Udfordringen – ellers var jeg gået glip af helbredelsen.
