Terapi er en luksus-køkkenbordssamtale

Man kan godt forandre sig, selv om det kan være svært at tro det. Terapi kan hjælpe én til at bryde uhensigtmæssige handlemønstre og få nyt fokus, siger pædagog Bente Fisher-Nielsen, der nu er terapeut i Midtjysk Terapi.- Alle har brug for at kigge på sig selv engang imellem og spørge, hvordan det egentlig går.

Pædagog og terapeut Bente Fischer-Nielsen er i kontakt med Gud, mens hun taler med sine klienter, og hun vil gerne bede sammen med dem.

Vi tror måske, at vi ikke kan forandre os. Men gennem terapi er det faktisk ofte muligt at bryde uhensigtsmæssige handlemønstre og få et nyt fokus, siger Bente Fischer-Nielsen.

Terapi for alle problemer

Bente Fischer-Nielsen er kvinden bag Midtjysk Terapi. Med et kristent livssyn og solide terapeutiske værktøjer i bagagen ser hun frem til at hjælpe midtjyder med deres små og store problemstillinger.
Stress, udbrændthed, lavt selvværd og konflikter i familien. Det er blot nogle af de emner, som det kan være smart at gå til en terapeut med. Og Bente Fischer-Nielsen, der netop har startet Midtjysk Terapi op, er ikke i tvivl om, at det hjælper at tage fat på problemerne.

Bruger pædagogik og kristen tro i praksis

Bente Fischer-Nielsen er i gang med sit tredje år af psykoterapeutuddannelsen på Systemisk Institut for Familieterapi. Hun er 38 år, uddannet pædagog og har flere års erfaring fra det pædagogiske felt.
Bente Fischer-Nielsen bor i Ans sammen med sin mand og tre børn. Hun er engageret i Silkeborg Oasekirke og finder det kristne livs- og menneskesyn vigtigt i sin praksis.

Værdifuld for Gud

– Mit udgangspunkt er, at alle er Guds værdifulde børn, uanset hvad man har gjort eller kommer med i en terapisamtale.
Som kristen er jeg også i kontakt med Gud under en samtale og har det ene øre rettet mod Gud, mens jeg taler med klienten, siger Bente Fischer-Nielsen.
Hun vil også gerne bede sammen med en klient, hvis personen måtte ønske det.

Køkkenbordssamtalen


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bente Fischer-Nielsen er inspireret af sin mors køkkenbordssamtaler. Hendes egne professionelle samtaler finder dog sted i dette terapi-rum i hjemmet i Ans.

Bente Fischer-Nielsen har altid brændt for den gode, dybe samtale, der rykker noget i ens liv. Hendes mor bliver kaldt ”køkkenbordsterapeuten,” fordi hun altid er god til at lytte og tale med andre om deres sjælekvaler og ikke mindst stille gode spørgsmål.
– Det er i virkeligheden det, som jeg også ønsker at gøre i min praksis. En god køkkenbordssamtale kan sætte gang i nogle af de samme ting, som terapi kan. Men ofte bliver det hele mere koncentreret i en terapisamtale, og desuden er det en ekstra luksus, at man her får lov til kun at tale om sige selv, siger Bente Fischer-Nielsen med et smil.
Man kan læse mere om den nye praksis på www.midtjyskterapi.dk. Her kan man også se billeder fra terapistuen og få en ide om prisen.