Baptistkirker er splittet i spørgsmål om homovielser

Kun et snævert flertal accepterer ledelsens traditionelle og bibelske holdning til ægteskab.
Der var kun et snævert flertal for et konservativt ægteskabssyn ved BaptistKirkens Landskonference den 10. november.
Den ny ægteskabslov, hvor to af samme køn kan blive viet som ægtefolk, blev debatteret på Landskonferencen. Debatten afslørede, at bredden i BaptistKirken er næsten lige så stor som i Folkekirken.
Ledelsens forslag til en fælles udtalelse om emnet blev vedtaget med et snævert flertal for (55 pct.) og et relativt stort mindretal imod (43 pct.).
Udtalelsen, der fastholder et traditionelt og bibelsk ægteskabssyn, kan således ikke bruges som et samlet udtryk for lokale baptistkirkers holdning og praksis.
Udtalelsen lyder:
”Homoseksuelle bør omfattes med samme kærlighed og respekt som ethvert andet menneske. Ægteskabet er dog ifølge Bibelen er en relation mellem en mand og en kvinde. I Bibelen findes ikke belæg for at vie to mennesker af samme køn, hvorfor Landskonferencen ikke anbefaler menighederne at vie eller velsigne homoseksuelle par.”Mange baptistmenigheder ønsker, at teologiske og etiske spørgsmål skal konkluderes i samtalen i den lokale menighed og ikke ved fælles, bindende beslutninger.
/sl