Da den første bombe faldt i Tel Aviv…

Journalist Nils Bakke fra Udfordringen var i Tel Aviv, da den første bombe faldt.En grænse er brudt. Symbolbetydningen er stærk. Udfordringens udsendte oplevede historiens første raketnedslag fra Gaza i Tel-Aviv, Israels største by.

Umiddelbart efter det første raketangreb imod Tel Aviv: Ængstelige Tel-Aviv’ere stirrer på TV-skærmen for at høre, hvad der skete.

– Dette er helt vildt. Det er første gang det sker her, og vi ved knapt hvad, vi skal gøre. Tel Aviv har levet som i en boble. Lige indtil nu…, siger ekspedienten Dor i den butik, vi søgte tilflugt i på byens hovedgade, Ben Gurion Street.
Usikkerheden er stigende i det gaden tømmes, efter at bombealarmen er gået i gang.
Vi hører braget af bomben et halvt minut efter, at den er faldet. Forvirringen, usikkerheden og ikke mindst frygten spreder sig som et tæppe.
– Vi har jo ikke træning i situationer som denne, udtrykker Perry, som kun vil opgive sit fornavn.

Israelsk TV viste reaktioner på Hamas’ bomber, som Israel samtidig gengældte med intense bombardementer over Gaza.

Den første bombe, vi hørte, landede i Bat Yam, på et åbent område omkring ti minutter fra hovedgaden. Ingen blev dræbt. Den næste raket havnede i havet udenfor kysten. I løbet af det sidste døgn er ca. 300 raketter affyret fra Gaza imod Israel på et døgn.
I gaderne og på busserne møder vi nu soldater, som mobiliserer. De er på vej mod Gaza.

Intet trygt sted mere

– Dette minder mig om situationen i Haifa under Libanonkrigen i 2006.
Nu ved vi, at muslimernes missiler kan nå helt til Tel-Aviv. Vi er ikke længere trygge her eller andre steder i Israel, siger Gill.
– Hvad vil ske nu?
– Det ved jeg ikke…
– Toilettet her uden vinduer er vel det mest sikre sted at være nu, smiler Gill opgivende.