Fik tæsk indtil hun aborterede

Voldsramte Tanya bor i Centralasien. Vi kan ikke afsløre præcis hvor – og vi må sløre hendes identitet. Hun har nu fået hjælp af forfulgte kristne i et projekt, der støttes af Dansk Europamission.Tanya blev tæsket af sin mand – så hun mistede sit barn. Nu får hun hjælp af kristne, der – selvom de bliver forfulgt – alligevel har overskud til at hjælpe andre.- Tanya er 25 og kommer fra et land i Centralasien. Jeg har netop besøgt hende, men kan ikke nævne hverken landet eller Tanyas rigtige navn. For hvis myndighederne får nys om arbejdet, vil de standse det, fortæller Samuel Nymann Eriksen.
Han har netop besøgt et projekt, som Dansk Europamission støtter. Her arbejder forfulgte kristne med at hjælpe kvinder i krise, det vil sige ofre for trafficking, prostituerede og voldsramte kvinder.
Socialt arbejde er et stærkt redskab for kirken til at gøre Guds kærlighed kendt i et muslimsk land, hvor kirken ikke kan invitere til mødekampagner eller uddele bibler på gaden.

Tanya får hjælp i projektet og fortæller, at hun kort tid før hun flyttede ind, havde fået tæsk af sin mand – i en sådan grad, at hendes kæbe brækkede, og hun fik kraftig hjernerystelse.
Hun fik også tæsk, da manden fandt ud af, at hun var gravid. Han tæskede hende så hårdt, at hun mistede barnet. Som om det ikke var nok, prøvede han også at kvæle hende. Han tog så hårdt fat, at hun ikke engang kunne synke væske og måtte på hospitalet.
Når hun tænker på sit ægteskab, kan hun ikke huske en tid uden smerte eller mærker efter slag. Kun det ene år, da manden arbejdede i et andet land, var ok, fortæller hun.
Men til trods for at hun levede i dette ekstremt voldelige forhold, forsøgte hun at få familielivet til at virke og holde familien sammen. Det viste sig dog at være umuligt.

En ven fortalte hende om mulighederne for hjælp hos Dansk Europamissions samarbejdspartner, og hun tog derhen for at høre, om de ville have hende.
Hun er taknemmelig, fordi hun har fået mulighed for at bo i det tilflugtssted, som de kristne har oprettet for kvinder i krise. Nu kan hun bo i et trygt miljø væk fra sin voldelige mand, mens hun får hjælp.

Som det sig hør og bør i centralasiatisk kultur, skulle Tanya som svigerdatter lave alt husligt arbejde.
Hun skulle blandt andet gøre rent og lave mad hos sin svigerfamilie, som hun flyttede ind hos, da hun blev gift.
Arbejdet begyndte klokken fire om morgenen og sluttede om aftenen kl. 11. Når svigermor var væk, gik hun i seng i skjul. Hun lavede alt arbejdet i huset.
– Min mands søstre lavede intet, fordi det altid er svigerdatteren, der skal arbejde. De andre har altid fri.

– Da min mand og hans bror var i fængsel, skulle jeg lave mad til dem i fængslet til hele dagen, da maden er meget dårlig i fængslerne. Jeg lavede 25-30 store brød om dagen. 12 brød til fængslet hver dag. De der bragte maden til min mand, kom tilbage med hans beskidte tøj.
På grund af det havde jeg ikke tid til at være sammen med mit barn – og barnet blev sendt til min mor. Selv ikke da jeg arbejdede så hårdt, værdsatte svigerfamilien det.
Jeg forsøgte at gøre alt for dem, og jeg troede, at det eneste her i livet var at respektere og ære dem, men jeg kan nu se, at jeg var en gulvmåtte for dem, fortæller Tanya.
Hun fik aldrig penge til tøj, så hun måtte sy tøj om for at få noget til sig selv og barnet. – Min svigermor er ung – 54 år gammel. Jeg skulle bade hende og give hende tøj og creme på som en dronning, fortæller Tanya.
Svigerfamilien ville have, at hun skulle arbejde, uanset hvordan hun havde det. De sagde, hun var doven, når hun var syg, og at hun forsøgte at snyde for at arbejde.
Når hun var syg, sendte svigerfamilien hende til hendes mor – og når hun var rask igen, rejste hun tilbage for at arbejde. De var meget hårde ved hende – både fysisk og psykisk.

Tanya og de andre kvinder, som får hjælp af de forfulgte kristne, tilbydes advokatbistand og lægehjælp. De får også sjælesorg, så de kan få indre lægedom.
– Da jeg besøgte vor samarbejdspartner, deltog kvinderne i et seminar om lavt selvværd. De fortalte åbenhjertigt om, hvad de havde gennemgået. Samtidig blev de undervist i, hvad et sundt selvbillede er, så deres selvværd kan forbedres, fortæller Samuel Nymann Eriksen.

Kvinderne får kvalifikationer, eksempelvis inden for syning og smykkeproduktion, så de kan blive selvforsørgende og komme ud af fattigdommen. Det betyder, at de kan starte egen virksomhed eller få et arbejde.
Tanya fortæller om sine planer for fremtiden:
– Jeg ved, at jeg er nødt til at afslutte uddannelsen her for at få et diplom, så jeg kan få et godt arbejde. Jeg vil forsørge min søn ordentligt og give ham en fremtid. Jeg har ikke store behov – blot jeg kan forsørge min søn og skabe en god fremtid.

Gud elsker disse kvinder, der er blevet ofre for andres ondskab. Han har ikke glemt dem, selvom de er muslimer og ikke tror på Jesus. Han sendte Jesus til jorden for at de, ligesom du og jeg, kunne få nåde og genoprettelse og et helt nyt liv ved troen på ham.
Gennem den hjælp de får i projektet, møder de Guds kærlighed.
De kristne, der hjælper kvinderne, er selv forfulgte for deres tros skyld. De overvåges af efterretningstjenesten og presses af tiltagende islamisering i landet.
Alligevel har disse forfulgte kristne valgt at være lydige mod Guds kald til at hjælpe kvinder i krise. Nogle af kvinderne har været udsat for vold i eget hjem, mens andre har været udsat for kvindehandel og prostitution.
Det er helt frivilligt, om kvinderne vil høre mere om troen på Jesus Kristus. Men nogle af dem kommer til tro, og Guds kærlighed kan skinne ind i deres liv og bringe liv og helbredelse til mennesker, som sjælefjenden havde forsøgt at ødelægge.
Deres liv kan få en ny bestemmelse – og de bliver sat i stand til at bruge deres evner til Guds ære og gøre en positiv forskel for andre i nød.
Bodil/Samuel N. Eriksen