Genopdaget evangelium

McKnights bog er tankevækkende læsning.Her kommer Scot McKnight, og alt andet lige: han kan godt have ret!
I vore dages evangelikale miljøer synes der at være et fokus på at beslutte sig ”for Jesus”, hvor det i den oprindelige kirke var et spørgsmål om at gøre folk og folkeslag ”til hans disciple”. Forfatteren kalder det forskellen mellem en frelses- og en evangeliekultur.
Den frelses-kultur, der er så fremtrædende i mange frikirker i dag, er i høj grad et udtryk for, hvordan man ”håndterer synden” på det personlige plan; evangelie-kulturen derimod peger frem mod efterfølgelsen af Kristus.
Han benægter ikke, at evangeliet i høj grad har med den enkeltes frelse at gøre – men påpeger også, at det er meget større end det. Evangeliet er også Israels, Guds folks frelseshistorie; det er dén evangeliekultur, forfatteren ønsker at etablere: ”som placerer frelsen i dens rette sammenhæng, i den historie, der har en begyndelse (i skabelsen og pagten med Israel), et midtpunkt (Kong David) og en afslutning (Jesus og den endelige forløsning)”.

Forfatteren peger på de første kristnes betoning af Jesus som opfyldelsen af Skrifternes løfte om en konge, der skulle herske på Davids trone. Med andre ord: de gode nyheder om Guds Riges ankomst til denne verden.
Scot McKnight henviser til C. S. Lewis’ bog ”Løven, heksen og garderobeskabet”, der symbolsk fortæller Jesus-historien gennem den første historie om Aslan:
”Det er vores evangelium: det er den frelsende Israel-historie, nu udlevet af Jesus, som levede, døde, blev begravet, opstod fra de døde og blev optaget til Guds højre hånd, og som nu proklamerer sit budskab om, at en dag skal Guds rige komme i en storslået omvæltning, der vil forvandle alt” (s. 164).

Scot McKnight:
Evangeliet om kongen
– En genopdagelse
af de gode nyheder
191 sider • 200 kr. • Boedal