Israel indkalder 75.000 soldater for at nedkæmpe Hamas

Der er mange forskellige tal på hvor mange soldater, der nu vil blive indkaldt for at nedkæmpe Hamas i Gaza-striben, men det mest sandsynlige er 75.000, en beslutning vedtaget af den israelske regering ved weekendens begyndelse.
Kamphandlingerne mellem det israelske militær og Hamas-styrkerne optrappes, og der meldes om nye beskydninger fra Gaza med langtrækkende missiler mod store dele af Israel.

Det israelske “Iron Dome” raketforsvarssystem har opfanget 197 raketter, heraf 99 i løbet af fredagen..

Israels reaktion oå den fortsatte raketbeskydning fra Gaza-striben er 830 flyangreb mod mål i Gaza, bl. a en total ødelæggelse af Hamas-regeringens 4-etagers bygning i Gaza by.

Ifølge en israelsk militær kilde var der tilsyneladende ingen i bygningen, da angrebet fandt sted. . Den var imidlertid kort forinden stedet, hvor den egyptiske statsminister, Hisham Kandil, mødtes med Hamas-ledere under sit ultrakorte besøg i området

Denne kilde siger, at der er smuglet sofistikerede, langtrækkende missiler fra Iran og Libyen ind i Gaza gennem egyptisk område.

Operation “Forsvarssøjle” går nu ind i sit fjerde døgn. Blandt målene for de israelske angreb var Hamas-regeringsbygninger og -militæranlæg, smugler-tunnellser og elektricitets-installationer.

Tusinder af israelske soldater og et stort antal tanks og andre panserkøretøjer er gået i stilling ved grænsen til Gaza som signal til en landinvasion..Flere veje i det sydlige Israel er blevet lukket, og
der tales om “lukket militært område”. Hundredvis af militærlastbiler med forsyninger, ammunition, vand og brændstof er på vej til området..

De øgede kamphandlinger har bragt de to sider nærmere til den form for krig, de udkæmpede for fire år siden..

“Times” – invasion denne weekend

Ifølge den engelske avis “London Times” vil israelske styrker indlede en landoperation
i denne weekend. Dette er ikke bekræftet fra nogen side. Man afventer den videre udvikling.

Missilangrebet mod Jerusalem viser, hvor langt Hamas er nået med at gøre brug af langtrækkende missiler. Missiler, der menes at have været bestemt for det israelske parlament, knessets, bygning, slog ned lidt syd for Jerusalem,.nær et bosættersted.

Ifølge en israelsk militær talsmand blev et raketnedslag lokaliseret til Gush Etzion-området – nærmere en palestinensisk landsby end bosætterstedet.

Kort efter dette angreb påtog Hamas’ militære fløj, “Izz al-Din al-Qassam Brigaderne”, sig ansvaret. Ifølge en Hamas militær talsmand affyredes en hjemmelavet rakat med betegnelsen “Qassam M76”, mens de, der blev afskudt mod Tel Aviv, betegnes som “Qassam M75.

Abu Ubaida, en talsmand for “Brigaderne”, siger:

– Vi fremsender et kort og enkelt budskab – ikke en eneste zionist på palestinensisk jord er sikker. Vi planlægger yderligere overraskelser.

Politiske følger – for Netanyahu

Israels befolkning følger den dramatiske udvikling nøje, ikke blot hvad angår selve kamphandlingerne, men de politiske følger.

Den ansete klummeskriver, Nahum Barnea, skriver idag :

– I politisk betydning er en militær manøvre altid risikabel. Det der synes at være bgyndelsen til et
glorværdigt skridt, kan vise sig at være en valgkatastrofe. Det er derfor, at politikere hader at starte en militærkampagne på tærsklen til valg. En militær operation indebærer at opgive kontrol. Kandidatens skæbne er i andres hænder – en pilots fejl, en raket der lander nær en dagplejeinstitutution, civilpersoner som ikke følger sikkerhedsinstrukser.

Barnea fortsætter:

– Operation “Forsvarssøjle” fik næsten enig offentlig støtte, men statsminister Netanyahu har ingen garanti for, at denne situation vil fortsætte. Omkring 80 procent af israelerne støttede Den anden Libanon-krig, da den begyndte. Størstedelen af denne støtte var forsvundet ved krigens afslutning.