Palæstinensiske busbombere fra Tel Aviv-attentatet arresteret
To dage efter atttentatet mod en bus i Tel Aviv har politiet og Shin Bet-efterretningstjenesten meddelt, at de har arresteret gerningsmændene.
De er hovedsagelig fra en palæstinensisk celle i Bet Lakia, nær Ramallah.
Det er endnu ikke blevet meddelt, hvor mange er arresterede.
Under forhøret identificerede de arresterede sig med Hamas og Islamisk Jihad. De sagde, at de havde indvilget i at udføre en terroristhandling, havde forberedt bomben og havde købt mobiltelefoner for at sprænge den ved fjernstyring.
De oplyste også, at et cellemedlem var fra byen Taiba, at han oprindelig var fra Bet Lakia og at han havde fået israelsk statsborgerskab ved at gifte sig med en israelsk araber.
Attentatmændene menes at være kommet til Tel Aviv i en bil, der tilhører en araber fra Øst-Jerusalem, som havde givet manden fra Taiba beskæftigelse. Den sidstomtalte havde fået til opgave at anbringe bomben i bussen, hvilket han gjorde og meddelte dette til sin overordnede i Bet Lakia pr. telefon. Bomben blev detoneret fra Bet Lakia.
Shin Bet oplyser, at forhøret ednu ikke er færdigt, og at der kan forventes flere arrestationer.
Af de 28 israelere, der blev sårede ved attentatet, er fem stadig hospitalsindlagte. En af dem er alvorligt såret.