Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Hej Suh
Jeg kunne godt tænke mig, at du skrev lidt om det med at tabe/vinde: hvorfor er nogle bare virkelig dårlige tabere? Har det noget med personlighed at gøre?
Og hvis man er en dårlig taber, hvordan bliver man så en ”bedre taber”?
Hilsen Stefan

Kære Stefan
Jeg kender ikke umiddelbart til nogen undersøgelser, der påviser sammenhæng mellem reaktion på at tabe/vinde i spil og personlighed, det kunne ellers være ganske interessant.
Det man generelt kan sige om det, er at vores reaktions-mønster på at tabe/vinde i spil – og også i andre sammenhænge – fortæller noget om, hvor meget det pågældende betyder for os. Reagerer man fx altid meget kraftigt på at tabe i spil, kunne det tyde på, at det handler om mere og andet end blot det pågældende spil.
I stedet handler det måske om, at man får en følelse af at være ”dum”, ”dårlig” eller ”altid uheldig”, hvilket måske er et tema i ens liv.
Hvis man fx er vokset op med, at det var afgørende vigtigt at være dygtig i skolen, og at dette var grundlaget for anerkendelse fra mor/far eller andre, så vil det også i voksenlivet betyde noget særligt for ens selvfølelse at ”være dygtig”. Konkluderer man derfor, at et nederlag i Trivial Pursuit er lig med, at man ikke er ”dygtig nok” kan det trigge både en følelsesmæssig oplevelse af at være vraget eller uelsket samt udløse selvbebrejdelser, hvilket naturligvis får én til at reagere negativt.
Er man en sådan ”dårlig taber” er det en god idé at tænke lidt over, hvad det egentlig betyder for en at tabe. Man kan prøve at spørge sig selv: ”Hvilke tanker tænker jeg automatisk om mig selv, når jeg taber?” og ”hvilke følelser får jeg, når jeg taber?”.
Hvis det viser sig, at tankerne/følelserne faktisk er ude af proportioner med virkeligheden, må man i gang med at korrigere sig selv: Når de usande tanker/følelser dukker op, næste gang man taber i spil, må man sørge for at ”overskrive” dem med nye og mere sande tanker: ”Selvom jeg tabte i spil, er jeg stadig elsket af min mand/kone/venner m.m. – og jeg er stadig god til XX og XX” eller: ” At tabe i spil gør mig IKKE til et dårligere menneske!”.
Det kan også være, at man bliver opmærksom på, at der ligger nogle ting fra fortiden, som man burde få arbejdet mere intensivt med, og så er det bare med at komme i gang. For så bliver det meget sjovere at spille – både for en selv og dem, man spiller med!
Hilsen Suh

Kære Suh
Jeg er en pige på 19 år, som er rigtig bange for at dø, nogle perioder er det værre end andre.
Jeg synes, det er svært og flovt at have det sådan, svært, fordi det gør mig bange, og jeg bliver ked af det, flovt, fordi jeg føler mig sær og mærkelig, fordi jeg tænker sådan, men også fordi jeg tror på Gud og derfor jo ikke har grund til at være bange, Jesus vandt jo over døden, så jeg skammer mig over det og føler, at jeg så ikke tror nok!
Jeg vil meget gerne holde op med at have det sådan. Håber, du kan hjælpe mig.
P19

Kære P19
Du har slet ingen grund til at skamme dig! For det første er der mange flere, end du er klar over, der i større eller mindre grad tumler med de samme tanker. Ofte ved vi bare ikke de ting om hinanden, for selvom vi lever i et samfund, hvor der ikke er mange tabuer tilbage, så er døden stadig lidt tabu for mange mennesker.
Måske er man afklaret på et ”teoretisk” plan – altså, man kan tale om det i generelle vendinger, men når det kommer tæt ind på livet, fx når en nær pårørende dør, eller at man skal forholde sig konkret til sin egen død, så kan det straks være sværere. Man bliver måske ked af det eller bange, ligesom du har prøvet det, og ved ikke, hvad man skal stille op med disse følelser og skynder sig derfor at tænke på noget andet – eller andre bliver beklemte over at være vidne til ens tristhed/bekymring og skynder sig derfor at skifte emne. Så man kan godt føle sig som den eneste, der har det sådan uden overhovedet at være det.
Det er rigtigt, at vi som kristne ved, at Gud har vundet over døden ved Jesu død og opstandelse. Døden blev derved en slags parentes, en midlertidig tilstand, vi har nemlig nu et løfte om et evigt liv sammen med Gud. Men fra starten var døden jo ikke en del af Guds plan, og derfor ikke noget Gud-villet, tværtimod! Det kommer derfor meget naturligt, at der ligger en angst for døden i os – det er jo i forhold til vores skabelse unaturligt, det med at dø! Måske det kan hjælpe dig at tænke sådan på din angst for døden: i sidste ende er det blot en afspejling af også Guds modvilje mod døden og ikke et tegn på, at der er noget galt med dig?!
Men hvordan mindske angsten? Normalt prøver man at fjerne de omstændigheder, der udløser ens angst, når man arbejder med angst, eller man gør den pågældende ting så mange gange, at man efterhånden ikke længere er bange for det – men ingen af disse ting lader sig jo gøre med døden.
I stedet skal du prøve at fjerne dit fokus fra døden – og flytte det over på livet (det samme sker i Bibelen: fokus ændres med Jesus opstandelse fra at være på korsfæstelsen til opstandelsen=liv!). Øv dig i at være 100% til stede i dit liv, din dagligdag, dine venner og familie, tag initiativer til det, du gerne vil, udnyt de muligheder, der byder sig, sig det, du gerne vil have sagt, til dem du holder af eller dem, du er vrede på – engager dig, gør, handl – LEV! På denne måde kommer livet til at være i fokus – ikke døden – og jo mere livet fylder i din bevidsthed, jo mindre plads er der til døden, så enkelt er det!
Og hvis tankerne om døden kommer snigende og skræmmer dig, så bed Gud om hjælp til at vende ryggen til døden og igen fokusere på livet.
Hilsen Suh

Kære Suh
Hvor meget er det normalt at ”dagdrømme” fylder i ens liv? Jeg elsker at sidde og fantasere om, hvad jeg fx ville gøre, hvis jeg vandt i lotto, eller hvis nogle af mine andre store ønsker gik i opfyldelse, men er det skadeligt/usundt?
Kh M

Kære M
Når man skal definere, om noget er usundt eller skadeligt, er det bedste, du kan gøre, at kigge på frugterne: hvad får du ud af dit dagdrømmeri? En pause fra hverdagen, som giver dig ny energi, lyst til at skabe nye muligheder i dit liv, ny glæde, nyt håb? Eller er det som at tisse i bukserne: dejligt og varmt, mens det står på, men bagefter koldt og klamt, fordi hverdagen så bagefter er endnu mere grå og trist?
Vores fantasi og forestillingsevne er en fantastisk ressource, den kan bruges til at udvikle og være kreativ med, men den kan også bruges negativt til at flygte fra en virkelighed, som man i stedet burde forholde sig til.
Hvis din situation falder ind under den første – så bliv blot ved, men hvis du i virkeligheden dyrker en virkelighedsflugt i stedet for enten at påtage dig ansvaret for at nå nogle af dine mål eller at værdsætte de ting, du i forvejen har – ja, så ville jeg råde dig til at stoppe.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk