Debat

Af Tove Videbæk

Tove Videbæk opfordrer til at tænke nye løsninger for at nedbringe aborttallet.

Medierne har i den senere tid været optaget af en række spørgsmål vedr. abort, fx:
– Hvad gør man, hvis man venter et barn, der har det ”forkerte” køn? Svaret på det er for en del kvinder, at de tager til Sverige. Der kan man nemlig få en abort helt ind til svangerskabets 18. uge, uden at der stilles spørgsmål.
Dette har skabt en del forargelse, og det er helt forståeligt. Det er en udvikling, som længe har været frygtet. Og det er utroligt, at vordende forældre kan fravælge et barn, blot på grund af, at farven i børneværelset ikke lige passer til det barn, som allerede vokser i mors mave. Men når det er sagt, så er det jo sådan set for barnet lige slemt, om det fravælges i uge 12 eller i uge 18. Resultatet er det samme.
Et andet spørgsmål, der har været rejst, er:
– Skal sundhedspersonale sprøjte medicin ind i hjertet på et foster, inden der foretages en abort for at undgå at fostret viser livstegn, når det kommer ud? Også dette rejste en debat, og nogle debattører mente, at vi skal ”undersøge, hvad der er mest skånsomt for fostret”.
– Hvis nu fostret viser livstegn, når det kommer ud, hvad sker der så? Efter en sen abort anslås det, at hvert tiende foster viser livstegn i op til flere timer efter abortindgrebet. Dette har i årevis berørt både sundhedspersonale og alle andre dybt. Sundhedsstyrelsen har nu udfærdiget en vejledning, der henstiller til personalet at vise omsorg for fostret, til det dør, hvis forældrene ikke ønsker at tage sig af det! Det er helt klart en forbedring i forhold til tidligere praksis, men man får helt ondt i hjertet af at tænke på de små fostre/ babyer, som bare ikke vil dø. De vil leve, men pga. behandlingen dør de inden for nogle timer. Dilemmaer og paradokser står i kø vedr. denne sag!
Det seneste spørgsmål drejer sig om unge, sårbare piger, som er blevet uønsket gravide. Spørgsmålet lyder:
– Hvad gør man hvis man er ung, og kommunen ikke mener, at man er klar til at være forældre? Flere unge piger har fortalt, at de følte sig presset af kommunen til at få abort.
Når jeg hører disse spørgsmål og kommentarerne til dem, kan jeg ikke lade være at tænke på alle de par, som næsten vil gøre alt for at få et barn. De gennemgår behandlinger med kunstig befrugtning, og nogle ender med at adoptere et eller flere børn.
Kunne det tænkes, at nogle af de gravide kvinder ville være med til at gå tiden ud med svangerskabet og bortadoptere barnet til mennesker, som ville elske at give dette barn et godt og kærligt hjem? Er det en umulig diskussion? Kunne det være en mulighed i nogle tilfælde? Eller er det helt utænkeligt i Danmark i 2012?
Kunne det også tænkes, at vi som samfund kunne give bedre støtte til unge gravide, der står i en sårbar situation? Eller at der kunne etableres frivillige foreninger / netværk med det formål at støtte især helt unge, som er blevet uplanlagt gravide?
Kunne vi med alle vore kreative og innovative hoveder i Danmark ikke finde på muligheder, så sunde og raske børn i mors liv kunne få lov at leve?
Rent samfundsmæssigt og i henhold til fremtidige befolkningsprognoser har vi brug for hvert eneste barn i Danmark. Etisk set ville det være langt bedre at bruge vores kreativitet på at finde løsninger, så disse ufødte sunde og raske børn kunne få lov til at leve – i stedet for at finde den mest skånsomme måde at slå dem ihjel på!

Noget kunne tyde på, at DR vil gøre det til en advents-tradition at bringe Rytteriets tarvelige udgave af Vilhelm Gregersens smukke adventssang fra 1911 “Der er noget i luften”.
I hvert fald bragte DR den igen 6. december. Og man må atter undre sig over, hvordan Rytteriet har båret sig ad med at få et kor af unge – meget unge – piger til at stå artigt i baggrunden og lade sig dirigere til at synge “Der er noget i penis”. Hvorfor havde man ikke i stedet valgt et kor af teenage-drenge? Er det, fordi piger i den alder er lettere at manipulere med?
Selvfølgelig vil DR påberåbe sig ytringsfriheden og Grundlovens ord om, at “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker under ansvar for domstolene…”
Vil DR virkelig under ansvar for domstolene fortsat offentliggøre Rytteriets tvivlsomme tanker? Ægte humor er det ikke. Den krænker aldrig.
(Forkortet, red.)
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C