Et brag af en roman
Den niende bro er tredje bog om slægten Haken i det tyvende århundrede.
Peer Louis Aarestrup er på gaden med bind 3 i slægtsromanen om familien Haken, en roman jeg har ventet på med længsel, for efter Diamantpigen måtte der komme en fortsættelse. Læserne måtte vide, hvad der videre skete med Emil.
Og så overraskes man allerede på første side, hvor vi møder verdensmanden Emil i Paris, og allerede på første side glæder man sig over igen at være i det aarestrupske sprogunivers med masser af poesi. Det er sproget, der bærer litteraturen, og et spændende sprogunivers er ofte garant for flot litteratur. Det er digtekunst, det her – og det fornemmer man allerede på første side. Der er masser af symbolik i romanen – også i sproget, og man bliver mættet med indtryk.
I Paris møder Emil – ganske overraskende – en halvbror, og de fortsætter rejsen sammen i jagten på familiens historie, og jagten fører dem til Brasilien. Under opholdet i Paris støder vi på karakterer, der hentes fra andre tidslommer i det 20. århundrede. De indgår som en tidssprængning og virker tankevækkende. De giver også læseren en fornemmelse af forfatterens store viden om europæisk kunst og kultur. Under opholdet i Paris kommer Emil i kontakt med Huset Haken ved Pont Neuf, Den niende bro.
Han kommer ligeledes i kontakt med en kendt professor og samfundsoprører og hans datter. Gennem dem føres han ind i flere sider af krigens rædsler, herunder jagten på jøderne og de rædsler, som de oplevede i lejrene. Pigens moder blev tvunget til at stille sin krop til rådighed for soldater og lejrpersonale og fik foretaget flere aborter. Disse krigsrædsler forfølger hende og fører til selvmord.
2. Verdenskrigs rædsler forfølger familien Haken i dette bind af trilogien først og fremmest repræsenteret ved Emil, men også ved hans mormor, hans mor og hans onkel, Thomas. Emil fortsætter jagten på familien Hakens historie og ønsker at udgive historien. Her dukker et citat af Camus meget passende op: Tiderne forandrer sig, men det gør mennesker ikke.
Undervejs til Brasilien må Emil og halvbroderen Philippe en tur omkring Kegnæs til mormorens dødsleje og til en forsoning med hende, som har haft så stor betydning for Emil, ikke mindst i de første barndomsår.
I Brasilien når Emil – efter voldsomme strabadser – frem til et møde med en slægtning, der er med til at give ham den sidste krølle på slægtshistorien. Det er afslutningen på slægten Hakens historie i trilogien, men historien går videre.
