Opstand og opstandelse

Ud fra en umiddelbar fundamentalistisk betragtning ville parolen vel lyde: ”At tro er guddommeligt, at tvivle menneskeligt”. Men allerede her på bogens omslag spiller forfatteren ud med den modsatte melding.
Han er i opposition, og hans ærinde er ligeså radikalt, som det er vigtigt. Som i sin bog Den rettroende kætter (2011) udtrykker han sig også i denne bog gennem lignelser, der tvinger vigtige spørgsmål og svar frem i læseren.
Men når det er sagt, må jeg vist også tilføje, at Rollins i bund og grund mere er filosof end teolog. Hans arbejdsplads er det, han kalder ”den brændende bygning”, og selve arbejdet består i at formulere ”omskærelses-spørgsmålene”, dvs. de store, altoverskyggende, teologiske spørgsmål, der op gennem kirkehistorien har udfordret tidens teologiske horisont.
Denne gang bliver det en rejse ind i det, som Johannes af Korset beskrev som ”sjælens mørke nat”, en fraværets teologi, som også Moder Theresa oplevede i Kalkuttas slum. Det var det totale fravær af Guds nærhed, hun oplevede, og som gjorde, at hun erfarede tvivlen: ”På den måde afspejler hendes liv Kristus’ erfaring på korset – råbet, der tiltaler Gud, mens det samtidig bevidner en erfaring af Guds fravær. På den måde var hendes tro ikke en sutteklud, der hjalp hende med at undgå en konfrontation med oplevelsen af uvished” (s. 73).
Forfatteren formulerer det som afgørende, at korsfæstelsen og opstandelsen ikke blot accepteres som historiske kendsgerninger, men også bliver gennemlevet i den troendes eget liv. Da kan det føre til nyt liv, til opstand. Men omvendt kræver det et opgør med devisen: ”Jeg behøver ikke at tro; det gør min præst for mig.”
Provokerende og tankevækkende læsning, og som sådan skal man tage bogen til sig: som udfordring.

Peter Rollins: Opstand
159 sider • 200 kr. • Boedal