Politisk heksekeddel i Israel før valget

Israels befolkning ser undrende til, mens en politisk djævledans udspilles foran dem af partierne, mens de kører sig i stilling til knessetvalget den 22. januar.
Der er blot seks uger til valget, og det synes allerede at være afgjort på forhånd – statsminister Binyamin Netanyahu vil fortsætte som chef for sin tredje regering, mere højredrejet end nogensinde, og selv om center-venstre partierne prøver at mobilisere alle kræfter, vil de næppe have en chance for at vælte Netanyahu-styret.

Det siges, at politik er det muliges spil, men i Israel forekommer politik at være det umuliges spil.
Man ser et et rænkespil af dimensioner udfolde sig, hvor ideologier og principper skubbes til side for at give plads for politisk og personlig vinding, og hvor politikere synes at have deres egen tarv for øje i betydelig større grad end Israels.

Hurtige politiske kovendinger hører til dagens orden uden hensyn til, hvad vælgerne tænker. Sådan har det været ved alle valg i Israels snart 65-årige historie. Men denne gang tænker mange, at nu må bunden da været nået for, hvad man kan vise den kommende generation af demokratisk og anstændig tankegang.

34 partier har indgivet deres kandidatur til valget, et tal der forekommer at være lige så opsvulmet som det store antal af ministre.

Alle er enige om, at der er noget galt med det politiske system, hvor en sådan manipulation foregår, uden at nogen i befolkningen lader deres mishag komme til udtryk ved demonstrationer. Det går jo meget godt, synes mange at sige. Andre ser med mishag på dette, men gør intet for at ændre situationen. Retskafne folk synes, det er på tide at lave store gadedemonstrationer for et bedre styre, men de hører også til de selvtilfredse og kerer sig ikke meget om, at landet bliver stadigt mere højredrejet og ugleset af verden.

Den tidligere leder af Kadima-partiet, fhv. udenrigsminister Tzipi Livni – der har siddet på sidelinjen et halvt år, men nu er tilbage i politik – mener, at hendes nydannede parti, “Hatnuah”
(“Bevægelsen”) og dettes støttegrupper, er den eneste politiske konstellation, der kan vælte Netanyahu-styret.

Hun har næppe nogen chance. Af bl.a. demografiske og socio-økonomiske grunde bliver Israel stadig mere højredrejet, hvilket er nærmest uundgåeligt, på samme tid som center-venstre fløjen ikke har noget rigtig tag i befolkningen.

Livni har sikret sig syv fremtrædende medlemmer af hendes tidligere Kadima-parti til at slutte sig til hendes nye parti, og fornylig gjorde hun sit største kup ved at få den tidligere arbejderparti-politiker (og fagforeningsleder og forsvarsminister), Amir Peretz, over på sin side. Peretz er manden, der som forsvarsminister gennemførte, at Israel udviklede “Iron Dome”-missilet til et formidabelt forsvarsvåben mod missiler, og han hyldes som den store helt blandt de raket-ramte indbyggere i det sydlige Israel.

På 2. pladsen i Livnis parti er kommet den tidligere Arbejderpartiformand Amram Mitzna, som har tilsagt, at han forlader politik, hvis nogen skulle prøve at gennemtvinge, at Peretz får 2.-pladsen. Det er ikke længe siden, at Peretz tilsvor Arbejderpartiet troskab – nu siger dette parti i en udtalelse, at de er “glad over at skulle skilles fra en mand, der har forsøgt at skade partiet”.

Mitzna siger, at valget vil dreje sig om, hvem man ønske som statsninister – Netanyahu eller Livni.
– Jeg har gjort mit valg siger han. Livni er en leder med politisk, social og militær erfaring. Der bliver ingen social retfærdighed, hvis politiske anliggender ikke løses.

Arbejderpartilederen Shelly Yacimovich siger, at Peretz’ afsked med partiet var “et nyt politisk lavpunkt”, at “offentligheden er forarget over Peretz’ angel på ideologi” og at der var tale om “politisk korruption.”
Til dette siger Peretz, at Arbejderpartiet ikke har bragt fredsanliggendet ind i dets valgkampagne “fordi det frygter, at kampen for fred vil forårsage skade ved valget.
– For mig er fred et valgaktiv, siger han.

Blandt den sidste tids politiske sindsbevsægelser er, at Arbejderparti-politikeren, tidl. statsminister Ehud Barak, forlader sin stilling og politik, at Likud-partiets Benny Begin og Dan Meridor er ude ved det sidste parti-primærvalg, at partiets “enfant terrible” Moshe Feiglin er inde, at Meretz-politikeren, tidl. knessetformand Dalia Itzik forlader politik – og at flere Kadima-politikere, heriblandy Avi Dichter er hoppet af og er gået til Likud.

Kadima-politikeren, tidl. justitsminister Meir Sheetrit, der også er gået til Livni, siger, at “hvis alle dropper deres ego og alle center-venstre partierne slutter sig sammen, vil de kune vælte Netanyahu”.

Likud betegner Livnis parti som “en flygtningelejr” og har offentliggjort en liste med tidligere citater af Sheetrit, hvor han angreb Livni.

Formanden for Kadima, Shaul Mofaz, ønsker ikke at reagere på, at hans tidligere allierede, Sheetrit, har forladt partiet.

Meningsmålingen viser, at højreblokken vil få 49 knessetmandater, de religiøse partier 18, venstre-center blokken 42 og arabiske partier 11 mandater. Mens skældsordene fyger mellem politikerne og de jonglerer mellem pladserne, er de israelske vælgere henvist til, at de mere end nogensinde har svært ved at nå frem til, hvem de vil give deres stemme, når valgklokkerne ringer om 44 dage. Det ventes, at mange i harme over politikernes adfærd – vil blive hjemme.