Undercover boss
Sangeren Cliff Richard tror på Jesus. Ikke bare på barnet, der blev født i Betlehem og senere døde på et kors. Jesus ejer det hele – og en dag vil han vise sig som den, han er…- Kender du tv-programmerne om de rige chefer, der besøger virksomheden forklædt som en ufaglært medarbejder? Jesus gjorde noget lignende, siger Sir Cliff Richard.
– Om der nogensinde har været nogen, der med fuld ret kunne spille den store mand, da må det være Jesus.
Som Guds Søn og den, der satte himmel og jord i bevægelse, kunne han have bombet vores verden til at underkaste sig, slagen af rædsel.
Ligesom den fraværende ejer af en eller anden gigantisk arbejdsstyrke kunne han være ankommet under trompetfanfarer og med et krav om den allerstørste respekt.
Men sådan er vores Gud ikke. Hans vej gik gennem en stald som fødested, han havde simple landarbejdere som forældre, tømrerhåndværk som fag og fiskere og skatteopkrævere som venner.
Han græd af medfølelse og skuffelse over menneskers hårdhjertethed, og han udmattede sig selv gennem tre år med konstant rejse- og missionsvirksomhed.
Han klarede sig med det allermest nødvendige til at leve af, og da han døde, uden ejendele eller jord at efterlade sig, blev han spottet og spyttet på og kasseret som den ringeste af de ringe.
Det siger lidt om, hvor meget Jesus ydmygede sig selv, og det er kun en ganske lille brøkdel af den ydmygelse, der kræves af hans efterfølgere.
– En dag vil det blive anderledes. Så vil det være Jesus, Kongernes Konge, for hvem alle – og det vil sige alle, der nogensinde har levet – må bøje sig.
Fremstående, uselviske kristne, som har givet deres liv i tjenesten for andre, vil være blandt dem.
Det vil spotterne og kynikerne også, og de onde, der har valgt at tjene mørket fremfor lyset. – Og ved ikkerne vil også være der.
På den dag vil der ikke være nogen tvivl. Der vil være enstemmig hyldest.
Jesus Kristus er Herre! Tragisk, at denne opdagelse for nogle vil komme for sent.