Debat

Send dit debatindlæg til:
debat@udfordringen.dk
Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

Den seneste tids debat om levendefødte aborter viser blot, hvor lemfældigt politikerne har taget hele det komplekse område omkring den frie aborts indførelse uden at tænke på følgerne.
Siden 1973 er godt 700.000 små menneskebørn i Danmark, blevet ofret, og måden at komme dem til livs på bliver mere og mere raffineret, den seneste metode er at stikke en kanyle ind i livmoderen og der ramme barnets hjerte med en dosis kalcium, så det dør inden fødslen.
Hvad er forskellen på denne dræbermetode og så det, der skete i koncentrationslejrene? De negative sideeffekter af den frie aborts indførelse bliver ved med at vise sig, og politikere og de såkaldte eksperter står magtesløse over for deres egen galskab. De medvirker til et folkedrab uden sidestykke i menneskehedens historie, og den eneste løsning er at erkende fejltagelsen og afskaffe den frie abort. Sker det ikke, vil livmoderen fortsat være en krigszone, hvor nye og endnu mere raffinerede metoder skal tages i brug for at kommme det lille menneskebarn til livs. Må Gud hjælpe os.
Pastor Benny Blumensaat,
Kirkegade 58,
6700 Esbjerg

Nogle har fornemmelse for sne, andre for engle; navnlig den norske prinsesse Märtha Louise har nogle bevingede ord til familien Danmark, som for de fleste lyder lidt for avancerede. Bibelen omtaler engle mange steder, men engle er kun i stand til at elske Gud. Gør de noget for mennesker, er det af kærlighed til Gud og på hans befaling. Det ligner derfor en overdrivelse, når den norske prinsesse vil have os til at tro på sin historie om, at man gennem forskellige skoler og meditationer kan komme i kontakt med de syv ærkeengle.
Slaget skal slås her på jorden: “Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til Jesus.” Det siger Bibelen.
Knud Held-Hansen
Juelsparken 2, 2.tv.
9210 Aalborg SØ

Under ’Nyheder’ bringes der i Udfordringen 13.12. en kort artikel om vores kirkeminister, Manu Sareen.
Artiklen beskriver det kristenliv, Manu Sareen er døbt til, og gid han levede i Guds Ånds vejledning til helliggørelse også af Den Danske Folkekirke! Som jeg ser det, er han repræsentant for det modsatte og har været hovedmand til ugudelighed i folkekirken med indførelse af vielse af homoseksuelle.
Hvorfor bringer Udfordringen en sådan artikel vel vidende om disse forhold uden at omtale samme? Må alle gerne tale med to tunger, når blot man mener, det fremmer freden og forståelsen?
Flemming Andersen
Draget 49
9700 Brønderslev

Svar til Flemming Andersen:
Jeg har skrevet artiklen af helt journalistiske grunde. Manu Sareen er minister for kirken, og derfor er det interessant, hvad han mener om kirke og kristendom – uanset hvad han ellers har sagt og gjort. Det har også nyhedsinteresse, at han faktisk har taget positivt stilling til kristendommen. Vi hører ofte det modsatte – fx i forhold til homoseksuelle vielser.

Det kommer sikkert ikke bag på dig, at man ikke behøver være enig med alle dem, man skriver om i en avis. Så ville avisen blive ganske kedelig. Og den ville blive så ensidig, at den ikke ville informere dækkende. Det er også en opgave for en avis som Udfordringen at orientere om det, der rører sig i dansk kirkeliv og desuden det politiske, der i en eller anden grad berører kristendommen.
Og så må jeg personligt tilføje, at jeg glæder mig over alle tegn på en kristen udvikling. Når skuespiller Flemming Jensen er taknemmelig for sin kristne barndom, når Naser Khader nu er kommet så langt i sine religiøse overvejelser, at han anerkender Jesus som Gud selv, og ja, når Manu Sareen på trods af uforståelige politiske beslutninger alligevel er fascineret af Jesus, så synes jeg, Udfordringens læsere skal vide det. Så kan de jo bede for ham om, at Jesus må få endnu mere indpas i hans liv.
Venlig hilsen
Svend Løbner, journalist

Mediernes omtale af Israel/Palæstina-konflikten hviler på den demagogi, at Israel er en besættelsesmagt. Det er forkert. Israel blev fra starten af, ja lige siden den som ny stat endnu lå i sin vugge, krænket med aggression fra fjendtlige naboer og måtte forsvare sig.
Hvem kan nævne et eneste ex på krig siden 1948, hvor Israel var den angribende part? I hvert eneste tilfælde var det Israel, der blev krænket og måtte forvare sig. Og det er det stadig – jfr. den sidste aggression med de mange raketter, der uden grund blev sendt over Israel. Siden Gaza blev rømmet af Israel med en forblommet forventning om fred, har det ialt regnet med ca. 10.000 raketter ind over Israel. Hvilken presse har omtalt det?
Hvornår i verdenshistorien er det sket, at den krænkede part i en krig skal udskriges som besættelsesmagt, fordi den angribende part tabte krigen? Aldrig! Jo, med undtagelse af Israel, som ”verdenssamfundet” gør til skurken og prügelknabe. Boykot Israel, lyder det hadefuldt, uden at et øjenbryn løftes.
Med alt dette har medierne været stort set tavse eller i hvert fald påfaldende slappe. Palæstinensernes nye, såkaldte observatør-status i FN, som Danmark har bifaldet, har kun eet eneste formål, nemlig at intensivere jødehadet og lyve den jødiske stat alt ondt på. Det må enhver da kunne se – undtagen medierne. Som dansker både græmmer og skammer jeg mig.
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved