Debat

Send dit debatindlæg til:
debat@udfordringen.dk
Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

Herfra Silkeborg Oasekirke skal der lyde en stor og hjertevarm tak for “Julens Udfordring”.
Fra kirken har vi delt over 300 julepakker ud til værdigt trængende. Det er folk, som har fået en støtte til at fejre julen på en måde, som de ellers ikke har kunnet. Alle har i pakken fået Julens Udfordring, en rigtig god avis med mange gode artikler, så der også blev noget til både ånd og sjæl. Tak for det.
Håber dette kan gentage sig fremover og bruges af mange flere som en god julehilsen.
I øvrigt vil jeg gerne på det varmeste anbefale Udfordringen. Denne vor bedste kristne ugeavis i Danmark. Vær med til at sprede avisen med de gode nyheder.
De fleste aviser, og pressen iøvrigt, er fyldt med negative og dårlige nyheder, men det er udfordringen ikke, tværtimod, og tak for det.
Tak for et godt indhold uge efter uge, ja den er uundværlig. Særlig vil jeg gerne fremhæve Richard Oestermann og alle hans gode og saglige artikler, fra Mellemøsten. Det er noget, som altid er spændende og højaktuelt læsestof, især når man som kristen må have øje for Israel som Guds øjesten.
Vi vil sikkert i dette år komme til at opleve mange alvorlige og spændende ting på dette felt, efterhånden som tiden for Jesu genkomst rykker tættere og tættere på. Følg godt med bl.a. i Udfordringen.
I øvrigt særlig tak til redaktøren Henri Nissen for en dagsaktuel og spændende avis. Den er et lyspunkt hver torsdag. Tak.
Verner B. Andersen
Kildebakken 6.
8600 Silkeborg

Tove Videbæks mange spørgsmål i “Synspunkt” d. 20. dec. var velplacerede og ikke et eneste for meget.
I flere årtier har der været delvis tavshed om emnet, fordi de fleste mangler ord og argumenter. Derfor kunne den daværende sundhedsminister let og elegant i april 2011 afvise et lovforslag om bedre rådgivning til gravide / abortsøgende med påstand om, at den eksisterende rådgivning er tilstrækkelig og tilfredssttillende. Hvilket den absolut IKKE er.
Med sit svar røbede ministeren, at han ved præcis lige så lidt som de allerfleste andre. – Derfor fint, at T.V. har taget emnet op igen. Det er livsnødvendigt.
Jens Peter Lauge Giversen
Nørager 1 B st. th.
6400 Sønderborg.

Det er da næsten ikke til at bære, så rørende Tove Videbæk kan snakke om abort.
Men det står i dyb kontrast til, at hun har valgt at samle stemmer til et parti, der går ind for den fri abort og var med til at indføre den!
En af svarene på at gøre det bedre er at samle alle gode kræfter, og en masse vælgere, om det eneste politiske parti, der helt endtydigt kæmper for at nedbringe aborttallet, ja helt at afskaffe den frie abort, når det kan lade sig gøre. Vejen, her og nu, er bedre alternativer, fx oplysning, bedre regler for bortadoption, bedre hjælp til dem, der vælger livet.
Økonomien til det kan da slet ikke til vejebringes af det parti, Tove har ladet sig fange af. De vil lade udsatte i stikken for at give skattelettelser. Det var måske bedre at skære ned på kontrol-Danmark, opkvalificere nogle offentlige slipsedrenge til gavnlige job og så bruge ressourcerne til at bevare og værne om livet.
Vi må stå sammen om, at Kristendemokraterne igen kan komme på tinge for at kæmpe de ufødtes sag. Du kan starte med at gå ind på www.kd.dk, printe, udfylde og sende en vælger-erkæring. Få også gerne lige dine naboer til at udfylde en.
Ole Madsen
Øxnebjergvej 12
5610 Assens

Kaj Bollmann

Vil Kaj Bollmann som biskop modarbejde vort lands krigspolitik?
Trods ca. 20.000 udmeldelser i 2012 er knap 80 procent af befolkningen stadig medlemmer i Folkekirken. Hvilket er enestående i den vestlige kulturkreds. – Den primære årsag hertil er uden tvivl Folkekirkens bredde og rummelighed. Vidt forskellige teologiske holdninger brydes frit inden for dens rammer. Meget forskellige teologiske og politiske synspunkter kan rummes i Folkekirken.
Siden DK begyndte at føre såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, er der desværre sket en ensretning på dette område: Blandt ledende kirkefolk høres ikke mere kritiske røster mod militær og militarisme. Tværtimod bakker Folkekirken og folkekirkelige organisationer den danske krigsdeltagelse op med feltpræster, soldaterhjem samt rekonvalecent-boliger til soldater, der har været i krig. – Folkekirken er blevet militærets dikkende lammehale.
Sådan har det ikke altid været. Da jeg var i militærnægterlejr i 1954-1956, fortalte flere af mine nægterkammerater, at de havde valgt at blive militærnægtere under påvirkning af deres konfirmationspræst, der var pacifist. – Så sent som i 1980erne var der en særdeles aktiv kirkelig fredsbevægelse, som fandt organisatorisk udtryk i KRISTNE FOR NEDRUSTNING. – En af de aktive var Kirkefondens generalsekretær, Kaj Bollmann, der bl. a. redigerede bogen: “LIVSTEGN – en mosaik om krig og fred”. Gads Forlag 1984.
Kaj Bollmann, som nu er sognepræst, har meldt sig som én af bispekandidaterne i Haderslev Stift. – Et spørgsmål, som mange har interesse i, er, om Kaj Bollmann som biskop vil tage spørgsmålet om krig og fred op ud fra sin ungdoms synsvinkel. Eller han ligesom Lolland-Falsters biskop, der i sin ungdom var militærnægter, er bragt til tavshed af det politiske flertal og den overvejende militærvenlige offentlige mening.
Henning Sørensen
Irisvej 17
8500 Grenaa

I en tv-nyhed 31/12 kunne man læse, at nytårsaften i DR Kirken fejres i “fællesskabets og samhørighedens ånd”.
Samme dag bragtes en tv-nyhed med denne overskrift “15 kristne fik skåret halsen over”, og det oplystes, at der havde været en massakre på kristne indbyggere i det nordøstlige Nigeria, og at det formentlig var islamiske ekstremister, der stod bag.
En hjælpearbejder, der vil forblive anonym, siger, at efter de oplysninger, man har samlet, brød angriberne ind i udvalgte hjem og myrdede 15 mennesker, der sov.
Han tilføjer, at de 15 blev udvalgt, fordi de var kristne.
Mellem kristne i hele verden består der trosfællesskab og samhørighed. Hvorfor bliver der så ikke i hver eneste kirke i Danmark, også DR Kirken, fra prædikestolen protesteret imod den forfølgelse af kristne, som finder sted i mange lande? Nytårsgudstjenesten i DR Kirken havde været en oplagt lejlighed til at protestere mod massakren i Nigeria.
Og burde det ikke være et nytårsforsæt for folkekirken at tale forfulgte trosfællers sag i stedet for at tie?
Det var Martin Luther King, der sagde: “Problemet er ikke ondskabens brutalitet, men de gode kræfters fejhed og tavshed.”
Her er stof til eftertanke for alle kristne, inklusive biskopper og præster.
Og hvad mener kirkeministeren?
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C

I Udfordringen, uge 47, handlede flere af artiklerne om det at være en kirke, der når ud.
Der er i øjeblikket stort fokus på, at kirken skal have en masse tiltag for at vise sig som en positiv del af samfundet. Vi vil gerne fremstå som givende overskuds-personer/ -organisationer. Vi vil gerne se succesrige og aktive ud, selvom kristenheden er trængt i vores land og mange menigheder ikke oplever fremgang.
Det er sådan, at de fleste af os troende maksimalt tilbringer 6 timer om ugen i vores respektive kirker. Det vil sige, at ugens øvrige 162 timer bruges i andre sammenhæng – arbejde, familie, venner e.l. uden for kirken. De fleste af os befinder os ikke i en kristelig osteklokke. Vi er i social- og sundhedsvæsnet, på det private arbejdsmarked eller på uddannelsesinstitutionerne. Vi er i den grad ”ude”. Vores liv vil i ord, holdninger og handlinger tale for sig selv til det omgivende samfund.
Jesus lærer os, at hans hus, hans helligdom, skal være et bedehus, hvor vi troende kan samles og have åndeligt fællesskab om ordet og bønnen. De få timer vi på den måde bruger, afsondret fra verdens påvirkning, i bevidst søgen efter fællesskabet med Jesus er vigtige.
Al ære og respekt for børnehaver, suppekøkkener, koncerter, samtale- debatmøder og cafémøder, kunstudøvelse, internet og tv mm. Det er gode initiativer, såfremt der er overskud i menigheden til den slags planlagte aktiviteter.
Men de aktiviteter bør ikke og kan ikke erstatte almindelig undervisning og bøn i menigheden. En aktivitetsfyldt kirke kan se nok så succesrig ud og dog være død.
At være til stede under en sund åndsfyldt udlægning af Guds ord, at opleve profetisk tale fx ved tungetale og tydning og at være en del af fællesbøn og lovsang – det er det åndelige miljø, som Gud har givet sin menighed, for at alle de hellige kan blive udrustet til tjeneste for ham. Der er intet af det, som Gud har givet os, som Poul Scanlon fra frikirkenets konference eller andre kan tillade sig at erklære ligegyldigt for hans menighed.
Jeg ved godt, at ikke alt i kirkelivet appellerer til det uigenfødte menneske, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal luge det anstødelige og uforståelige væk og reducere kirkelivet til at være initiativer, der giver mening eller er acceptable og forståelige for det uigenfødte menneske.
Bibelen siger klart, at den ikke-troende forstår ikke Åndens liv (1. Kor. 2:14).
Hvornår holder vi op med al den popsmarte kristendom for i stedet at acceptere, at vi er fremmede og udlændinge i verden, men at vi ikke desto mindre alene ved Guds nåde skal være vidner til, at hans menighed vil vokse ved det vidnesbyrd, vi hver især har om livet med ham?
(Forkortet red.)
Irene Kaae
Pinsekirken
Nykøbing Falster

Johny Noers sidste bog ”Prisgivet” lægger op til en stævning mod lovgiverne bag loven om homovielser med påstand om grundlovsbrud, hvis kirkens hovedbekendelsesskrift, selve Bibelen, skal tages for pålydende.
Bogen rejser således spørgsmålet: Hvor alvorligt bør Bibelen tages? Eller kan den ”gradbøjes”, pacificeres eller neutraliseres med henvisning til en tid, som ikke gælder mere?
Med denne ”provokerende” dagsorden bør bogen læses uanset, om der fra kristent hold er enighed om at føre en retssag eller ej, for – lyder indvendingen – hvad gavner det? Kan sagen i det hele taget vindes?
Men det afgørende er vel, at der fra kristent hold bliver stillet knivskarpt ind på en grundlovsstridig, ubibelsk homovielseslov.
Statsmagten og ledende kirkefolk vil benægte grundlovsbrud. Man må selvfølgelig nødtvungent indrømme, at homoseksuel praksis strider mod Bibelen, og at et ægteskab mellem to mennesker af samme køn ikke er et bibelsk ægteskab, men det teologiske argument vil være, at Bibelen ikke altid skal tages bogstaveligt, og at apostlen Paulus ikke altid taler med guddommelig myndighed, når han fx i Rom. kap. 1 så utvetydigt forkynder Guds dom over den ”skamløshed” og de ”vanærende lidenskaber”, der udtrykkes i ”begær efter hverandre” (underforstået: af samme køn).
Men hvem taler da med guddommelig myndighed? Tja, hvem gør? Hvis nogen endelig skal indrømmes ”myndighed”, ja så må det være de gejstlige. Det er dem, den ikke-troende kirkeminister kynisk og ensidigt støtter sig til.
Hvor står frikirkerne i denne sag? Ofte meget lunkent. Så en evt. stævning vil ikke stringent blive frikirkerne mod folkekirken, men både fra Folkekirken selv, frikirker, den katolske kirke og fra enkeltpersoner uden kirkeligt medlemskab. Der vil være mange af ”de stille i landet” (Salme 35:20), som ikke vil være så ”stille” mere, når det virkelig gælder, men højlydt råbe et bibelsk ”NEJ til ugudelighed og verdslige begæringer” (Tit. 2:12), hvortil også hører den populære, men naturstridige homoseksualitet.
Ja, Gud give, at et sådant ”NEJ” vil blive hørt hånd i hånd med et evangelisk ”JA” til hver den, der vil omvende sig og tage imod de fortabtes absolut eneste Frelser, vor Herre Jesus Kristus, mens tid er.
Sådan lyder Hans korteste vækkelsesprædiken: ”Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet!” Mark. 1:15
Jørn Nielsen,
H.C. Lumbyes Vej 159A,
4700 Næstved

Godt nytår?
Ja så fik vi Fru Thornings nytårssalut uden krudt, så det tegner godt for Danmark i 2013. Eller hvad? Der var ingen visioner for, hvordan vi kommer videre, det hun var mest glad for var, at nu kunne bøsserne komme helt op til alteret. Jo-jo.
Da jeg skulle være soldat for 50 år siden, da spurgte man: Hvad kæmper I for? Svaret var: Gud – konge – fædreland.
Det hører vi ikke meget til i dag. Gud er der ingen, som tror på. Fædrelandet styres fra EU.
Dronningen var knap færdig med sin nytårstale, før hun blev kritiseret, fordi hun ikke var i øjenhøjde med borgerne.
Min mening er, at vi har en meget dygtig dronning, som mange danskere kunne lære meget af. Men problemet ligger et helt andet sted: Vi har mistet den himmelske forbindelse. I stedet for kristendom har vi fået en vattet religion, hvor alting er lige godt eller lige skidt.
Gudsfrygt er der ingen, der har. Men alle har en gud, de selv har opfundet, som elsker dem højt.
Og så har vi et problem mere, vi er ved at blive kørt over af en muslimsk damptromle. Men det er der ingen, der tør tale om.
Skal vi endelig gøre noget i den retning, så hejser vi Vestergårds billeder op igen i frihedens navn. Hvis vi nu holdt vores Bibel op i stedet, så kunne vi gøre den berømte forskel. Muslimerne har deres Koran, den tror de på, men de har ingen Frelser. Så vi har en stor opgave i at forkynde evangeliet, for vi kender ham, som kan frelse og give os evigt liv.
Godt Nytår!
Peer Laigaard,
Sønder Allé 3, Ramsing
7860 Spøttrup