Hvad er forskellen på mennesker og robotter?

Henrik Schärfe er verdenskendt for sin robot-tvilling, der har undervist i auditoriet.Det er drønspændende, hvad mennesket egentlig er. Er mennesket dybest set bare en maskine – eller noget andet?

Professor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet har en robot, Geminoid-DK, som er den eneste robot med skæg.

Professor, cand. mag. og ph.d. i Human Centered Informatics Henrik Schärfe tager imod på kontoret på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation i Nyhavnsgade. Han sidder ved siden af sit alter ego, en meget vellignende silikone-robot.
Som forsker studerer Henrik Schärfe sine gæsters reaktion på robotten, der hele tiden sidder og bevæger sig lidt, mens vi taler sammen.
Det var altafgørende for Henrik Schärfe at få lavet en robot, der lignede ham selv til forveksling. Dette er den første robot, der er lavet efter en europæisk model.
Der findes mange tilsvarende robotter i Japan, som altså ligner japanere. Men netop genkendeligheden gør noget ved mennesker. Og genkendeligheden afføder kommunikation.
Derfor brugte Henrik Schärfe et helt år på at få fremstillet den helt rigtige robot:
– Selve produktionsprocessen i Tokyo var meget mærkelig, der skal man virkelig op på tallerkenen selv.
– Hver eneste dag i over et år var der mennesker, som havde holdninger til alle aspekter af mit udseende.
– Hver dag var der mange, der havde en holdning til situationen. Processen overtog næsten en del af min personlighed, fortæller Henrik Schärfe til Udfordringen.
Professor Schärfe kom sidste år – som den ene af to danskere – med på Time Magazines top 100 liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2012.

Læs mere her