Ny bog om ’Christfulness’

Mange mennesker har hørt om Mindfulness, men endnu har kun få hørt om den kristne pendant til fænomenet, Christfulness.
Christfulness handler om opmærksomt og ikke-dømmende nærvær i forhold til sig selv, Gud og andre mennesker. Og så handler det om at vide sig elsket af Gud og om at give den kærlighed videre til andre. På den måde indeholder Christfulness nogle dybder, som ikke findes i Mindfulness.
Det er Areopagos’ missionspræst Ole Skjerbæk Madsen, som har ”opfundet” begrebet Christfulness, og han har netop udgivet en lille bog om emnet. I bogen kan du læse mere om Christfulness, og du kan få inspiration til, hvordan du kan bruge Christfulness i din hverdag.
Eva