– Det er jo menigheden, som er kirken – ikke præsten
Leif Andersen undrer sig over, at præster er utilfredse med, at menigheden i Mejdal har gjort sig umage for at søge den præst, de gerne vil have.- Det ligger lige til højrebenet, mener Leif Andersen, som er lektor i praktisk teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus.
Han taler om menigheden i Mejdal, som har søgt en troende præst til stor forargelse for en del af Danmarks gejstlighed.
– Det lyder næsten, som om præsterne synes, det er dem, der skal konstituere menighederne og ikke omvendt. Det er jo menigheden, som er kirken, som vælger hvilken præst, de vil have, fortæller Leif Andersen, som tillige undrer sig over, at alle giver sig til at fortolke på ordet troende.
– Nu er det jo ikke en tekst fra middelalderen. Hvis man ønsker at søge stillingen og er usikker på, hvad der ligger i ordet troende, så er telefonen altså opfundet. Man kan simpelthen spørge sig for: Betyder det, at man skal være stangsikker, så er den jo ikke længere, konstaterer han og foreslår, at de eventuelle ansøgere i stedet er taknemmelige for at få en menighed, som har gjort sig umage med at beskrive deres forventninger.
Men han forstår samtidig godt, at udtrykket giver polemik.
– Ordet troende præst trykker på nogle gamle forestillinger om skråsikre tordenpræster, hvad enten de så var missionske, gammelgrundtvigske eller tidehvervske. Samtidig vækker det selvfølgelig også furore, fordi menigheden påpeger et helt reelt teologisk problem, fortæller han og henviser til præster som Grosbøll, der ser Gud som en metafor og ikke en virkelighed.
– Der har menigheden jo ret til at spørge ind, så præsten ikke slipper afsted med en eller anden privat forståelse og leger kispus med menigheden. En menighed har ret til at spørge til præstens teologi.
Leif Andersen ville muligvis have udtrykt sig anderledes i stillingsopslaget:
– Jeg har jo den skavank, at jeg er fagteolog; derfor ville jeg nok selv have forsøgt at udtrykke mig teologisk mere præcist. Men et menighedsråd skal virkelig have rum til at udtrykke sig knap så teologisk. Hvad ville det ellers være for en kirkeforståelse?