En åndelig kæmpe er gået hjem
Den 14. februar døde T.L. Osborn efter et langt liv fyldt med tillid til Gud.
Gert Grube fortæller om den betydning, Osborns liv har haft for ham.For et par dage siden var der en god ven, som oplyste mig om, at en kendt evangelist var død. Evangelisten, som hed T.L.Osborn, døde den 14. februar i år og blev 89 år gammel.
I mine unge år har jeg fulgt T.L.Osborns virke på verdensplan. Han var visionær og nidkær for Guds riges udbredelse, især til de områder af verden, hvor overtro og uvidenhed havde formørket hele folkeslag.
Jeg fik selv et stort udbytte af hans bestseller Helbred de syge, som udkom i en norsk udgave. I den bog lægger han bibelske sandheder frem, som mange menigheder havde glemt. Med en enfoldig tro griber han om Guds ord, som det står.
Et af hans favoritord var ordet fra Hebr.13,8: Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid. Jesus har altså ikke forandret sig, han er stadig den samme. Hans tjeneste, hans undervisning, hans herredømme, hans kærlighed er uforandret, og hvad Jesus har gjort for ét menneske, kan han også gøre for andre. Det var Osborns skabelon.
Jeg husker så tydeligt de ord, som Osborn fik plantet grundigt i mit hjerte. Det var Matt.8,16-17: Da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham; og han uddrev ånderne ved sit ord og helbredte alle lidende, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.
Jeg må sige, at ordene blev en øjenåbner for mig. Jeg havde altid forstået svagheder og sygdomme som åndelige tilstande, men ud fra ordenes rækkefølge fra vers 16, er det jo tydeligt, at tolkningen først og fremmest er fysiske svagheder.
Han helbredte for at det skulle gå i opfyldelse. Det var den logik, som Osborn åbnede for mig.
Osborn blev født i Oklahoma, hvor han var yngste barn i en stor børneflok. Meget tidligt begyndte han at prædike, og som 21-årig rejste han til Indien sammen med sin unge hustru.
Missionsrejsen blev nærmest en fiasko, fordi han følte, at han ikke kunne overbevise alle de religiøst funderede indere, der gik op i afguder, store som små. Skuffet og syg rejste han hjem og lovede sin hustru aldrig mere at rejse uden for Amerikas kyster.
Men Gud ville noget andet. Stille og roligt fik Gud formet Osborn på sin drejeskive og overbeviste ham om, at man godt kunne stole på alt i Bibelen, også de passager, som syntes alt for store.
Som 24-årig rejste han ud igen med den overbevisning i hjertet: Tro, som der står, så skal du få, som der står. Og Gud bekræftede og stadfæstede hans gerning, så mirakler fulgte i kølvandet.
Efterhånden gav Gud ham større visioner, og han fik prædikener omsat til traktater, bøger, lydbånd, grammofonplader og film. I mange år holdt jeg hans tidsskrift: Faith Digest, og jeg må sige, at her fik man prædikener, der opbyggede troen.
Osborn sov stille ind, omgivet af fire generationer af sin familie. Han blev 90 år gammel.
