Et sort-hvidt verdensbillede
Vi er for tiden i gang med en udendørs-kampagne i Afrika. Hver formiddag har vi to seminarer, om eftermiddagen mødes jeg med vores radio-kontakter, og om aftenen er der et udendørs massemøde, hvor Per Hyldgaard prædiker og beder for syge.
Her sker hver aften mange omvendelser – vi er nu oppe på over tusind – og folk fortæller om de mange mirakler, de har oplevet, som den naturligste ting i verden.
I dag tog nogle af os ned på et lokalt hotel, hvor der er en swimmingpool. Her faldt vi i snak med tre unge amerikanere. Da de spurgte os, hvad vi lavede, fortalte vi lidt modvilligt, at vi var i gang med at frelse mennesker.
Modvilligt, fordi man jo ved, at hvide mennesker fra den vestlige verden efterhånden er meget skeptiske overfor alt, der har med kristendom at gøre, fordi de på en måde er blevet vaccineret. De har smagt noget traditionel kristen religiøsitet og tror derfor, at de kender det, de tager afstand fra. De føler i bedste fald, at det er irrelevant.
Alligevel kom vi for skade at fortælle om et mirakel, vi netop havde oplevet. Nemlig en døvstum ung mand, der under Per Hyldgaards forbøn var kommet til at høre og tale. I aftes dansede han begejstret til musikken, som han nu kunne høre for første gang siden han som 5-årig mistede hørelsen på grund af meningitis.
Amerikanerne var dybt forundrede. Jeg tror helt sikkert, det var en øjenåbner for dem. En af dem fortalte, at hun faktisk var vokset op i en meget religiøs familie. Det var åbenbart første gang, hun fortalte det til sine venner.
Vi har i Vesten efterhånden vænnet os til at gå så stille med vores tro, at man næsten ikke bemærker troen i det offentlige liv. Men når vi selv igen oplever kraften i evangeliet, og når vi ser Guds kraft omsat til helbredelser, så bliver vi næsten tvunget til at gøre rede for det håb, som er i jer som Paulus skriver.
Og så opdager man pludselig, hvor langt der er mellem de kristne åndelige realiteter og det moderne ateistiske verdensbillede:
Ja, vi har forresten lige oplevet et mirakel. Ja, vi ved godt, det lyder utroligt og ikke passer ind i det moderne verdensbillede, men den døvstumme dreng kan alså høre og tale nu. Og ja, det skete egentlig bare efter en enkel bøn i Jesu navn. Ja, vi 
tror på Jesus. Det, der står i Bibelen om ham, er faktisk sandt.
Vi ved det bare – af erfaring.
Af redaktør Henri Nissen
