Forsvarsminister Hagel: “Vil sikre Israels militære forspring”
USA’s nye forsvarsminister, Chuck Hagel, 66, tidl. Nebraska-senator, har over for et Senats-panel udtalt, at han vil “sikre USA’s allierede, Israel, dets militære forspring”.
Det var en varm høring, hvorunder han nu og da blev hårdt presset til at udtale sig om sine synspunkter på situationen omkring Iran, Afghanistan, Syrien og “om han er venlig nok over for Israel”. Han havde bl.a. en skarp meningsudveksling med sin gamle ven, den republikanske senator, John McCain, der kom ind på, om historien ville dømme, om Hagel hvde ret eller uret i en yderligere indsættelse af amerikanske styrker i Irak, da han var republikansk senator fra Kentucky.
Chuck Hagel afviste at besvare dette direkte.
Hagel er den første rekrutterede soldat, som er blevet forvarsminister. Han er dekoreret krigsveteran fra Vietnam-krigen.
Han fremkaldte løftede øjenbryn med sin udtalelse i 2008 om, at “den jødiske lobby intimiderer mange mennersker”.
– Den israelske lobby ville have været et mere passende udtryk, sagde han under høringen.
Om Iran sagde han, at “alle muligheder må være på bordet for at forhindre Iran i at opnå atomvåben”..
Hagel efterfølger Leon E. Panetta som forsvarsminister.