Sin City

Landet hedder Honduras. Byen hedder Tegucigalpa. Kvarteret hedder Comayaguela. Her låser folk bildørene, når de holder for rødt. Her er de prostituerede ned til 12 år. Her er gadebørnene høje på lim.Her er bandekriminaliteten størst. Her sælges stoffer på alle gadehjørner. Her kigger man op og ser el-ledninger fyldt af sko, som hænger til minde om myrdede eller flygtede sønner og fædre.
Midt i al elendigheden ligger Manos extendidas (Udstrakte hænder), en kirke for syndere. Præsten kører motorcykel. Kirkegængerne er fattige, hjemløse, forældreløse eller enlige mødre. De er tidligere prostituerede, mordere, bandemedlemmer eller fra brudte familier fra slummen. Alt for mange er blevet misbrugt psykisk og fysisk. Alle i Manos Extendidas er blevet svigtet eller har svigtet.

Trods de ellers svære forudsætninger er denne kirke, hvor der på den anden side af gaden sælges stoffer og kvinder, fyldt af kærlighed, accept, tårer, smil og tilgivelse.
Ingen forstyrres af børnene, som leger rundt med oppustede kondomer i mangel på balloner og legetøj. Ingen forstyrres af folk fra gaden i laset tøj, som stikker hovedet ind under gudstjenesten. Alle er fokuserede på det, det handler om – at vi er syndere, og at vi er tilgivet.

Alt for ofte bliver Jesu budskab til mennesket lavet til religion, traditioner, formaliteter og sat i kasser og bokse. Alt dette sker i menneskets gode vilje og vision, men oftest ender det med, at vi glemmer, hvad det egentlig handler om.
Den kristendom vi møder i medierne, i skolen, blandt vennerne og ja, i kirken, bliver let ekskluderende og fordømmende. Det kommer til at handle om image, om tilfredsstillelse af sig selv og af menigheden, og vi bliver alt for let i den rare komfortzone. Hvis vi ikke er opmærksomme, glemmer vi det sværeste og det vigtigste, det som evangeliet handler om – kærlighed og tilgivelse.

Manos Extendidas er ikke perfekt, men én ting har de forstået, at Jesus ikke kun talte om kærlighed og tilgivelse, der hvor det er nemt, men også hvor det er svært, og hvor der virkelig er brug for det.

Af Thomas Langvad
Udsendt som volontør af Impact