Åndelige oplevelser under produktionen
Under tilblivelsen af nye serie på History Channel The Bible havde både instruktør og filmhold flere overnaturlige oplevelser.Årets største kabeltv-succes indtil videre. Sådan var konklusionen efter 1. afsnit af bibelserien The Bible blev sendt søndag den 3. april.
Med knap 15 mio seere overgik serien på History Channel, som Udfordringen også omtalte sidste uge, endda den populære The good wife-serie i USA. Instruktør Mark Burnett tror slet ikke, det er tilfældigt.
– Vi oplevede virkelig Guds hånd i tilblivelsen af filmen. Både skuespil og klipning gik op i en højere enhed, forklarede han til Entertainment Weekly, et amerikansk magasin om underholdningsbranchen.
Men produktionsholdet oplevede også helt overnaturlige ting, mens scenerne blev filmet i Saharas Ørken. Fx i scenen hvor Jesus og Nikodemus taler. I det øjeblik, hvor Jesus beskrev Helligånden som et vindpust, blæste det pludselig op i 20 sekunder på en ellers stille aften.
Filmholdet havde medbragt en slangesamler, som skulle sørge for, at skuespillere og kameramænd ikke kom noget til under optagelserne. Han fandt normalt 2-4 slanger om dagen. Men på stedet hvor Jesu korsfæstelse skulle filmes, fandt han 48 slanger.
– Flere gange under optagelserne kiggede vi bare på hinanden og udbrød Wow, forklarer Mark Burnett, som giver Gud æren for de flotte seertal.
Eva