Hvorfor bliver kristne forfulgt?

Kristne forfølges som aldrig før, og det tyder ikke på, at det er aftagende…Kristne forfølges som aldrig før. I over 70 lande forfølges kristne voldsomt. Hver eneste dag bliver hundreder af kristne overfaldet, voldtaget, slået, fængslet, tortureret, får kidnappet deres børn og bliver slået ihjel. Og intet tyder på, at denne forfølgelse aftager.
Af Klaus Dahl
Informations og PR-
sekretær i Åbne Døre

Men hvorfor bliver kristne egentlig forfulgt?
Hvorfor forfølges kristne?
Nogle hævder, at forfølgelsen kan forklares rent menneskeligt, som et resultat af faktorer som: Nationalisme, terrorisme og kriminalitet.
Og nogle gange ser disse faktorer da også ud til at være medvirkende årsager til forfølgelsen af kristne. Men de er ikke den egentlige årsag.
Kristne er altid blevet forfulgt – også i tilfælde, hvor disse faktorer ikke kan være årsagen. Andre har ment, at årsagen er den stærke vækst i antallet af kristne i store dele af verden.
Og det kan være en del af forklaringen. Men kristne bliver ikke altid umiddelbart forfulgt (fysisk), selvom de vokser i antal. Og omvendt er kristne også blevet forfulgt i områder, hvor de ikke vokser i antal.

Disse årsager kan altså ikke forklare forfølgelsen. Det fremgår også klart af, at Jesus selv blev forfulgt som ingen anden – lige fra, at Kong Herodes forsøgte at slå ham ihjel, til han blev korsfæstet.
Hans kærlighed blev gengældt med had, løgn, misundelse, tortur og en ekstremt smertefuld død. Han blev forfulgt ”uden grund” (Joh. 15,25). I tråd hermed understreger apostelen Peter også stærkt, at modstanden mod os kristne alene må skyldes vores forhold til Jesus – ikke at vi gør noget ondt (1. Pet. 4,15-16).

Men hvad skyldes forfølgelsen så? Svaret er, at den netop skyldes, at vi hører Jesus til: ”… for Kristi navns skyld” (v. 14). Som Jesus også siger: ”I skal hades af alle på grund af mit navn” (Matt. 10,22).
Et andet sted siger han: ”Salige er I, når man håner jer og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for mit navns skyld” (Matt. 6,12).
Kristne bliver altså forfulgt, fordi de tilhører Jesus. I denne sammenhæng er det interessant at lægge mærke til, hvad Jesus sagde til Paulus, da han mødte ham på vejen til Damaskus: ”Saul, Saul! Hvorfor forfølger du mig?” (Ap.G. 9). Paulus forfulgte ikke bare de kristne, men Jesus selv. Det er netop, fordi en kristen ikke længere tilhører Satan, men nu tilhører Jesus og har Guds Ånd boende i sit hjerte, at han eller hun bliver forfulgt:
”Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.” (Joh. 15,21).
Man kan sige, at det er Jesus, der bliver forfulgt i den kristne.

Og læg mærke til, at Jesus siger, at alle kristne vil blive forfulgt: ”Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer,” siger han (Joh. 15,20). ”I skal hades af alle på grund af mit navn” (Matt. 10,22). Og Paulus siger: ”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.” (2. Tim. 3,12).
Helt i tråd hermed siger apostelen Johannes: ” I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer.” (1. Joh. 3, 13).
De første kristne forventede at blive forfulgt. Det havde Jesus jo klart sagt dem forud (Joh. 16,1-4).
Og forfølgelsen var et klart vidnesbyrd om, at de ikke længere tilhørte Satan, men nu havde himmelen som mål (Matt. 5,10-12). Derfor kunne de også glæde sig over, at de blev forfulgt – fordi forfølgelsen var et tegn på, at de tilhørte Jesus (Ap.G. 5,41).

Men hvorfor bliver vi kristne her i Vesten så ikke forfulgt i samme grad som mange kristne andre steder?
Forfølgelsen kommer ”på grund af ordet”, når det bliver spredt ud, siger Jesus i lignelsen om sædemanden (Matt. 13,21). Når ordet om korset bliver forkyndt i hele sin fylde – ikke bare i kirken, men også uden for kirken – da kommer forfølgelsen (Gal. 6,12).
Det ser vi også klart igen og igen i Apostlenes Gerninger – og i dag.

En indisk præst så midt under en gudstjeneste, at en gruppe berygtede hindu-terrorister gik ind og satte sig ned bagerst i kirken. Han ventede hvert øjeblik på, at de ville gå op til ham og overfalde ham.
Men i stedet fulgte hinduerne pænt med i gudstjenesten og lyttede til, hvad præsten sagde. De sang med på sangene og rejste sig op på de rigtige tidspunkter.
Præsten var både forvirret og bange for, hvad der ville ske. Da gudstjenesten var slut, kom hinduerne op til præsten, som troede, at de nu ville gennemtæske ham.
Da sagde en af hinduerne til præsten: – Vi har hidtil ikke haft noget problem med denne kirke. Den tidligere præst forkyndte det kristne budskab herinde i kirken, og det var sådan set i orden for os. Men siden du er kommet til, at du og din menighed begyndt at forkynde det kristne budskab også uden for kirken, og det har vi et stort problem med.
Hvis ikke det stopper, vender vi tilbage, og så vil du få straffen at mærke.

Er det måske også situationen i Danmark i dag? Der er mange kirker og menigheder, hvor der forkyndes, men alt for sjældent forkyndes evangeliet kompromisløst uden for kirken.
Ofte skyldes det frygt for konsekvenserne, fordi vi ved, at det ikke er populært at tale om frelse og fortabelse, sådan som Jesus gjorde – selv ikke i mange kirker.
Mange synes ikke rigtig om budskabet om frelse og fortabelse, men foretrækker en populariseret, ’moderne’ udgave.
Uanset hvad, så er spørgsmålet: Hvorfor møder vi ikke særlig meget modstand, sådan som Jesus siger, at alle kristne vil gøre? Er det fordi, vi i stedet bliver forført?
Da den kinesiske pastor Samuel Lam for nogle år siden blev spurgt om, hvad forskellen er på de kristne i Kina og de kristne i Vesten, svarede han: ”Forskellen er, at vi bliver forfulgt, mens I bliver forført!”

Bliver du forfulgt – eller måske forført?