Ny centrum-koalition i Israel
Premierminister Binjamin Netanyahu danner regering uden om de ultraortodokse.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har nu indgået en regeringsaftale med et nyt centrumparti som den største samarbejdspartner i en ny regering, oplyser en talskvinde for Likud-partiet.
Netanyahus højre-orienterede Likud-Beitenu parti får Yesh Latid partiet, som ledes af Yair Lapid, som samarbejdspartner sammen med det ultra-højreorienterede Jødisk Hjem.
Regeringen vil inkludere et lille midterparti, som ledes af tidligere udenrigsminister Tzipi Livni.
– Vi har fået gratulationer fra hele verden med koalionsaftalen, sagde lederen af det nye Hatnua (Bevægelsen)-parti, Tzipi Livni, efter at hun havde indgået den første koalitionsaftale med statsminister Binyamin Netanyahu.
Den ny regering vil få over 68 ud af parlamentets 120 pladser.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at de ultraortodokse jødiske partier ikke er med i den nye regering. I Netanyahus tidligere regeringer har de spillet en central rolle.
Hverken Yesh Atid eller Jødisk Hjem er klar til at følge de ultraortodokses krav om, at ortodokse jøder skal fritages fra militærtjeneste eller at denne gruppe skal have en særlig stor bistandshjælp.
Den nye regering er kommet på plads bare en uge før USAs præsident, Barack Obama, besøger Israel.