Debat

Helligdagens ændringer
Det var interessant at læse Kurt Ravnkildes kronik i Udfordringen den 2. juli om Solens dag / Herrens dag. K. R. nævner kejser Konstantin den Store som en mulig initiativtager til helligdagsændringen, skønt det i en katolsk katekismus hævdes, at det var kirken, der ændrede helligdagen.
Ved conciliet i 321 krævede kejser Konstantin som Pontifex Maximus, at alle i det romerske imperium skulle tilbede på solens ærværdige dag. Denne kejser er blevet kaldt den første kristne kejser, men havde altså stadig solen som sin private gud. (Kejser K. blev først døbt på sit dødsleje.) Biskop Eusebius, kejserens ven, støttede kravet ved at oplyse, at Kristus allerede havde ændret helligdagen. Kravet blev derfor vedtaget som lov. Dog med dispensation for bønder og gartnere. Kejserens liv og den politiske stabilitet var jo afhængig af, at der altid var mad i storbyerne. – Ved det næste concilium i 336 blev dispensationen fjernet og erstattet af en straffelov.
På Reformationstiden var Karlstadt meget optaget af helligdagsforskningen. Men p.g.a. det anstrengte forhold mellem katolikker og protestanter måtte forskningen standse. Også fordi Luther afskedigede Karlstadt som medarbejder. Det ses tydeligt i Luthers vage forklaring til helligdagsbudet. – Men i 1977 lykkedes det en protestantisk teolog, Samuele Bacchiocchi, efter flere års intens forskning i Vatikanets arkiver og ved The Pontifical Gregorian University at afslutte helligdagsforskningen med en doktorafhandling: ”From Sabbath to Sunday”. Hvis jeg husker ret, anerkendte den daværende pave pastor Bacchiocchis forskning med en guldmedalje.
Jens Peter Lauge Giversen
Nørager I B st. th.
6400 Sønderborg

En oprørende ensidighed
I denne tid undgår vi ikke i hver eneste nyhedsudsendelse at høre om de homoseksuelles store sammenkomst! Meget andet finder også sted i Danmark i denne tid, for eks. store kristne stævner, men dem hører vi bare ikke noget om!
Vi kan lære meget (om vi vil) af Bibelens ældgamle beretninger, der gælder i dag, og som netop er skrevet til både opbyggelse og advarsel for os (1. Kor. 10,ll). Patriarken Abraham lod ved ankomsten til det, der nu er Israel, sin selviske nevø Lot udvælge sig det land, han ville have. Han valgte det frugtbareste! Desværrre fandtes også i dette område byerne Sodoma og Gomorra, og Lot med familie rykkede nærmere og nærmere disse byer, indtil han til sidst sad i Sodomas port som en af de ledende (1. Mos. 19,1).
Men nu var Guds straf på vej over disse byer, og ”den retfærdige Lot”, der ”led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv” (Peters beskrivelse i 2. Pet. 2,7), blev kun udfriet på grund af Abrahams forbøn!
Må Gud se i nåde til Danmark!
Eva Vosegaard
Storebæltsvænget 182
5500 Middelfart

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.