Debat

I vor lokale katolske kirke, hvor jeg bl.a. i kraft af min kontakt med kirkens og vore børns skole er et kendt ansigt og anerkendt som medkristen, afvises jeg, hvis jeg ønsker at tage del i deres nadver. Hvorfor? Fordi jeg ikke er medlem. Den bibelske begrundelse? Den findes ikke, men der henvises til kirkens rådende lovbestemmelse.
En nær ven og medarbejder (og katolik) fortalte mig, at han i en pinseforsamling, som havde relation til hans familie, var blevet nægtet at deltage i deres nadver. Hvorfor? Fordi han som katolik kun var barnedøbt, – med andre ord var døbt med en ”forkert” dåb. Den bibelske begrundelse? Kunne ikke gives, men det var altså det med dåben.
I en lokal luthersk kirke blev jeg skældt hæder og ære fra, fordi jeg som ikke-folkekirkemedlem efter gudstjenesten drak (bebrejdedes mig) en ”kirkeskatbetalt kaffe” sammen med de øvrige kirkeskatbetalende medlemmer. Jeg kunne ikke hidse mig op over det, men måtte blot ynke en sådan sekterisme, som også gjorde sig gældende i de eksempler, jeg ovenfor har nævnt.
Jeg spurgte mig selv: Hvor i dette kristne fællesskab kommer Bibelen ind i billedet? Slet ikke, så vidt jeg kunne skønne. Det må jeg helst ikke sige højt, for da risikerer jeg at blive beskyldt at være selvgod, dømmende og stående på en piedestal slyngende om mig med skriftsteder, osv. Og snart må jeg ydmygt erkende mit nederlag.
”Det nytter ikke, jeg holder bibeltime på missionshuset som i gamle dage”, sagde en norsk indremissionær til mig, ”for de kender ikke Bibelen.” Det var ellers midt i et norsk ”bibelbælte”.
Så hvad skal vi snart med Bibelen?
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Jeg fik forleden besøg af to damer fra Jehovas Vidner. De fortalte, at de præsenterede et verdensnyhed. Nyheden var, at vagttårnselskabet nu var på nettet, så børn, unge og voksne kunnen søge oplysninger m.m. Man kan se tidligere numre og aktiviteter.
Da jeg ved meget om den falske lære, de fører, har det rystet mig. De har haft problemer med loven om deres registrering af folk og af medlemmers personlige liv.
Hvis medlemmer nu selv skriver på nettet, kan organisationen lovligt gemme de prekære oplysninger. Når ikke-medlemmer skriver ind, er de også registrerede som interesserede og vil blive bearbejdet af JV, som er trænede på linie med sælgere. Da folk i almindelighed er ret uvidende om Guds ord samt ude af stand til at kontrollere det indpakkede budskab, ja så bliver en del ført vild. De lader, som om de har svar på alt, og det lyder let, men ikke altid er svarene rette.
En af mine kristne venner fik besøg af et par derfra, da jeg var der. Han foldede resolut sine hænder og begyndte at bede for dem i Jesu navn. De stak af så hurtigt som muligt. Jeg undrede mig, men de må ikke bede til Jesus, kun til Jehova. Min ven var ikke ubehøvlet, der står i Bibelen, at vi skal bede for og med hverandre.
Vi skal ikke være grove over for dem, men møde dem med Jesu kærlighed. Nogle af dem kan nås derigennem. Der kommer nogle til mig engang imellem. Dem får jeg lov at vidne for. De er forholdsvis åbne. Hvis de kommer i tvivl om Jehovas lære, har de et sted at komme. Min oplevelse af dem er, at det er et fristed hos mig. Vi diskuterer ikke, men taler pænt om Guds ord og de ting, vi møder.
(Forkortet af red.)
Allan Fisker
Bentesvej 31
8220 Braband

Jeg har fået fat i en bog som jeg syntes er fantastisk, som jeg her vil beskrive:
Ellen Hansen – Fru Rønne.
Dagbog fra kolonien Filadelfia 1943. Udgivet af Jan West – Hansen.
Ellen Hansen, født 1901, død 1971. Stammer fra Bornholm og boede i Rønne med sin mand, og de fik 11 børn.
Hendes drøm var dusinet fuldt, hun nåede det næsten.
I perioden august – december i 1943 blev hun indlagt på den Kristne Koloni Filadelfia i byen Dianalund i Vestsjælland, et kristent funderet kur- og behandlingssted for psykisk syge og nervebelastede. Og der førte hun slavisk dagbog fra hun stod op og til hun gik i seng.
Ellen Hansen fortæller, siderne er fulde af smil og tårer, samværet mellem patienterne og personalet er nærværende og godt beskrevet, med stor kærlighed, og langsomt føler man selv et nærvær, som om man selv er tilstede. Sjovt med at de synger og beder kristne sange og bønner til måltiderne og slutter dagen af med andagter.
Også spændende at læse om den tids måltider, som gav mig reflekser tilbage til min egen ungdom og barndoms spise, på Bornholm i perioden 1947 og til ca. 67 – 68 .
Mange gode kristne salmer, som desværre ikke synges i kirkerne i dag, rinder én i hu.
Jeg vil anbefale denne bog; enhver kristen bør læse den for at følge tidsånden dengang, hvor det var den kristne ånd, der talte.
Mogens Lind
Grønbækvej 20
2610 Rødovre

Det største mirakel i menneskets historie var det, der skete Påskemorgen for snart 2000 år siden. Og hvad den opstandne Jesus sagde på korset Langfredag forinden, var de bedste ord, som tænkes kan: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Jesus-citat: “For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”)
Der kan ikke tænkes en større forbrydelse end den at dræbe livets banebryder, Jesus (Gud tilgiver os for det). Derfor er der heller ingen tænkelig ugerning, Gud ikke kan tilgive. Det afgørende er, med andre ord, ikke synden, vi begår, men genfødelsen, omvendelsen til (evigt) liv, vi mangler, hvis vi ikke tror på Jesus. Overgangen fra døden til livet begynder og foregår her. Det kan man da vist kalde et godt tilbud – det bedste overhovedet.
Knud Held-Hansen
Juelsparken 2, 2.tv.
9210 Aalborg SØ