Debat
I en mediekommentar i KD 7. marts spørger Gitte Seeberg: “Hvor langt skal vi gå for dyrene?” Og så bliver vi oplyst om de mest skøre påfund over for dyr, hvor de menneskeliggøres, så man må tage sig til hovedet! Hvad er det lige, der sker i vort folks hoveder?
Vi oplever en totalt overdreven dyrkelse af dyr. Har man husdyr, skal de behandles ordentligt, selvfølgelig, men som dyr, ikke som mennesker! Og det er så her, kæden – for mig at se – er sprunget helt af, for nu behandler man dyr bedre, end man behandler mennesker! Vi jamrer, når smågrise får klippet en spids af en hale, men vi piver ikke det mindste – som folk – over, at små levedygtige fostre får dødelige indsprøjtninger før aborten eller suges ud i småstykker. Det har vi blot vedtaget, at vi må. Og så gør vi det! Mellem 40 og 50 dagligt. Det skriger til Himlen! Men hvem hører det skrig her? Nej, intet må være i vejen for vore muligheder.
Hvad er der dog sket med vort menneskesyn og syn på skabningen? Hvor er den humane holdning? Den er gået tabt til fordel for den dyriske holdning. Og denne sidste kan man forsøge at pakke smukt ind, men den bliver aldrig smuk, når den anvendes på mennesket. Den er af en anden åndelig verden, dybt inficerende, og den skævvrider og vender op og ned på alting. Hvornår vågner vi op i Danmark, så vi ser, hvad det er, vi er i gang med?
Må Gud forbarme sig over os, så vi vil “gå langt for mennesket!” (Forkortet, red).
Inger Gimm
Kristendemokraterne
Mulvadparken 77, Bramming
Engang blev ugen fra palmesøndag til påskedag kaldt “den stille uge”, fordi butikkerne var lukkede, og offentlige forlystelser og støjende adfærd ikke fandt sted af respekt for helligdagene.
I dag er der ikke meget, der “går stille af”. Men var det virkelig nødvendigt at tømme affaldscontainere på fortovet tæt ved beboelse langfredag morgen klokken tyve minutter over seks? For det første var det en hån mod påskehøjtiden, og det var ikke særlig hensynsfuldt mod de beboere, der ikke kunne undgå at blive vækket af støjen fra tømningen. Selvfølgelig må vi påskønne, at der er mennesker, som vil udføre arbejdet med at fjerne vores affald. Men fra ledelsens side er det mangel på kultur, når den lader tømningen foregå en langfredag, årets højtideligste helligdag.
Kultur er først og fremmest den måde, vi behandler hinanden og vore omgivelser på, og ikke bare et spørgsmål om at dyrke kunst i alle afskygninger og fylde museer med kunstværker i dyre domme for penge, som kunne have været bedre anvendt til hjælp for mennesker i nød. Og der er mange slags nød. Vi lever i en urolig og usikker tid. Der er voksne, der lider under stress, og børn, der får diagnosen “damp”, selv om de efter al sandsynlighed blot trænger til ro i tilværelsen, så “dampen kan gå af dem”.
Man kunne godt unde både de voksne og børnene at opleve “den stille uge” med dens fred og ro for sjæl og sind.
Der er meget, der tyder på, at der er behov for “den stille uge”.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80, Aarhus
