En løsning?

Kombiner valgmenigheder og frimenigheder under samme paraplyI 2012 meldte 21.118 sig ud af folkekirken. Det var en markant stigning på 55 pct. eller 7.531 flere end i 2011. Uden tvivl skyldtes det indførelsen af homofile vielser. Tallene for 2013 vil formentlig også vise en stigning.Jeg var en af dem, der meldte sig ud. Jeg syntes, at tingene ikke længere hang sammen, når folkekirken blev påduttet at velsigne noget, som ifølge Bibelen er synd.
Men sådan er det langt fra alle medkristne, der tænker og handler. Nogle argumenterer for, at folkekirken blot er en ramme, ligesom postvæsnet. Den ægte kirke er de troende, uanset hvor de befinder sig. Og det er også sandt.
Derfor er de kirkelige organisationer, som var klart imod bruddet med bibelen, forblevet indenfor folkekirken. Det gælder Indre Mission, Dansk Oase og til dels Luthersk Mission m.fl.. Men mange af deres folk, specielt unge, er gået ud eller overvejer at gøre det.
Hvor skal de gå hen?

De fleste af de nye menigheder, som er startet op indenfor fx Oase og IM er valgmenigheder. Dvs. at de selv kan vælge deres præst. De kan låne folkekirkens lokaler. Men – de er fortsat en del af folkekirken med dens kirkeministerium, og præsterne (som skal være uddannet på de liberale teologiske fakulteter) er fortsat underlagt den lokale biskop. Han er en åndelig hyrde for præsten, selv om han måske står for en helt anden kristendom.
Og hvis man – som udmeldt af folkekirken – ønsker at blive medlem af en sådan valgmenighed, så må man paradokssalt nok melde sig ind i folkekirken igen…!
Det vil være svært for de mange af os, som netop har meldt sig ud på grund af samvittighedskvaler. ”Jo, men du kan jo bare komme og være med, selv om du ikke kan blive medlem,” siger man. ”Men du kan bare ikke stemme eller blive medlem af ledelsen…”
Jeg undrer mig lidt over, at IM og Oase ikke er mere opmærksomme på dette problem for de af deres medlemmer, som har taget en konsekvens af foreningernes egen holdning til homovielserne. Alternativet er jo, at de melder sig ind i en ikke-luthersk frikirke, hvilket da heller ikke er nogen ulykke – eller bliver nødt til at oprette en ”konkurrerende” frimenighed.
Det naturlige ville – for mig at se – være at valgmenighederne nu valgte at blive frimenigheder og valgte deres egne biskopper.

Men man kunne også – i en overgangsperiode – bevare enheden mellem valg- og frimenighedskristne på en anden måde. Man kunne oprette en paraply-forening ovenover hver valgmenighed. Lad os kalde den Byens kristne forening. Og under paraplyen kunne medlemmerne af Byens valgmenighed og Byens frimenighed så mødes. Man kunne holde fælles gudstjenester. Måske dele udgifterne, præsten, kontoret, osv.
Valgmenighederne skulle fortsat have deres egen forening, så de kunne leve op til reglerne for at være med i folkekirken. Men begge menighedstyper kunne havde en fælles ledelse.
Denne løsning ville være fremtidssikret. Jeg er nemlig overbevist om, at de troende kristne i Danmark i fremtiden vil bevæge sig mere i retning af frimenighed. Og på denne måde kunne overgangen ske mere flydende og uden de opgør og brud, som ellers vil komme.
Så hermed en opfordring til valgmenighederne og til IM, Oase osv. om at gøre det lettere for ikke-folkekirkemedlemmer at blive indenfor deres fællesskaber.
Og uanset strukturerne, så vil vi fortsat have den usynlige åndelige enhed. Ikke blot mellem de lutherske, men mellem alle troende kristne.