Israel bliver 65 år – med 8 millioner indbyggere

Israel holder stor fødselsdag idag – med et indbyggertal på 8 millioner, langt over såvel Norges som Danmarks og næsten på højde med Sveriges.
Antallet er imponerende. Da Israel blev proklameret af statsminister David Ben Gurion i 1948 havde det en befolkning på blot 806.000. Indbyggertallet er altså blevet 10-doblet i løbet af få menneskealdre.

Ifølge Statistisk Departement steg befolkningstallet fra sidste år med 137.000 svarende til 1.8 procent.

Jøder udgør 75.3 procent af befolkningen – seks millioner – mens araberne med 1.6 millioner indbyggere udgør 20.7 procent af indbyggertallet.

Den resterende del af befolkningen – 318.000 eller 4 procent – er ikke-arabiske kristne, enkeltpersoner med andre religioner og de, der ikke har nogen religiøs tilknytning.

Siden sidste uafhængighedsdag blev 163.000 babyer født i Israel, mens 41.000 døde. Omkring 19.000 personer indvandrede til Israel.

I 1948 var Tel Aviv den eneste by i Israel med over 100.000 indbyggere. Idag er der 14 sådanne byer.

Efter 65 års forløb – siger den amerikanske kongresmand, Peter J. Roskam (Republikaner, Illinois) – står Israel alene som en demokratisk oase i et område, der plages af autokrati.
Videre siger han:
– Israel er blevet en verdensleder i højteknologiske nyetablerede virksomheder, videnskab, R & D (forskning og udvikling. red.) , grøn teknologi, biomedicin og landbrug – for blot at nævne nogle få områder. Lykkeligvis står USA skulder ved skulder med Israel om at bekæmpe terrorisme, forsvare demokrati og bevare stabilitet. Det jødiske folk overlevede og kom ud af holocasts aske som en dynamisk, selvforsynende jødisk stat. Fornylig blev den jødiske befolkning i Israel verdens største – seks millioner. Amerika slutter sig til Israel om at fejre fuldbyrdelsen af et land, som har oprettet sig selv som en søjle af frihed og demokrati i løbet af blot 65 år.

I en lederartikel idag i morgenavisen “Ha;’aretz” hedder det:
– Staten Israel er en succeshistorie. Zionismen voksede fra slutningen af det 19. århundrede og blev en enorm magt – en bedrift af israelske ledere, som klogt fremsatte en zionistisk vision af et jødisk og demokratisk land og skabte mål, som kunne nås i en realitet, der ændrede sig. Men det anti-zionistiske bosættelse- foretagende kaster en skygge over Israels fremtid. Bosættelserne er afhængige af at ignorere tilstedeværelsen af en stor palæstinensisk befolkning, som Israel ikke kan kontrollere, og anti-zionistiske skridt, som truer med at forvandle Israel til et ikke-demokratisk land, hvor en mørk type religion har magten. Der er ingen større skade for jødedommen end denne tendens, som er uakceptabel for størstedelen af det jødiske folk og er imod dets tradition.
Lederen slutter:
– Der er ingen chance for at Israel vil virkeliggøre den zionistiske vision, hvis det ikke af al magt beskytter demokratiets principper. Israels fremtid er bundet til fred med palæstinenserne og vores naboer, og i en virkelig forpligtelse til demokrati. På tærsklen til Uafhængighedsdagen er det den nye regerings test, om den har en fast ledelse af landet.