Israels flåde får femte ubåd fra tysk skibsværft
Israel fik igår sin femte undervandsbåd fra et tysk skibsværft ved en ceremoni på et værft i Kiel i overværelse af den øverstkommanderende over den israelske flåde, admiral Ram Rotberg, og tyske myndigheder.
Ifølge udenlandske militære sagkyndige vil denne ubåd, af typen “Dolphin”, kunne medføre langtrækkende krydsermissiler udstyret med atom-sprængladninger – hvilket vil kune have en afskrækkende virkning over for Iran.
Skibet, der har fået navnet “Rahav”, er en af verdens mest avancerede ubåde, hedder det i en udtalelse fra det israelske forsvarsministerium. Det kan udføre vanskelige missioner og vil være flådens lange arm.
– Hele året deltager Israels ubåde i livsvigtige operationer nær og fjernt under en tåge af hemmelighed, hedder det i udtalelsen.
Statsminister Binyamin Netanyahu betegner Israels ubåde som et “stærkt, strategisk redskab for militæret” .
Blandt denne ubåds egenskaber er, at den kan foretage konventionelle missilangreb mod nære og fjerne mål, affyre torpedoer og deltage i tilvejebringning af efterretnings-informationer. Ved hjælp af en ny teknik, vil ubåden kunne holde sig længere neddykket, end man hidtil har kendt til.
En sjette ubåd til Israels flåde er nu ved at blive bygget i Tyskland til en samlet udgift af 1.8 milliarder dollars, hvoraf en tredjedel dækkes fra tysk side.
Israels udvidelse af dets ubådsflåde vil medføre en øgning også af flådens personnel. En af den israelske flådes ogaver er at beskytte landets naturgas-platforme.