Lukkede kirker åbner for andre
En ny rapport åbner op for andre kirkesamfunds brug af lukkede folkekirker. Henrik Højlund er positiv, men savner større rettigheder til de evangelisk-lutherske frimenigheder.Hvad skal der ske med kirker, som tages ud af drift? Hvad med inventaret? Og hvad med kirkegårdene?
De spørgsmål har en arbejdsgruppe under Ministeriet for Ligestilling og Kirke set på, og deres rapport blev offentliggjort i sidste uge. I den rapport bliver der også taget stilling til både frimenigheder og andre kirkesamfunds brug af lukkede kirker.
– Der er to ting i den rapport, som er lidt interessante, mener Henrik Højlund, formand for Evangelisk-Luthersk Netværk.
– For det første lægger den op til at give mere principiel adgang for andet end lutherske menigheder. Det er meget positivt, mener han og forklarer:
– Det er jo ikke noget, man ser hver dag, at kirkesamfund åbner op for andre. Jeg synes, at når man skal lukke kirker, så skal de allerhelst forblive i kristen brug. Det er meget mere sørgeligt, hvis man bliver nødt til at sælge ud og for eksempel Restaurant Noma overtager. Så kan mennesker sidde der og tilbede sig selv og deres maver, konstaterer han.
– For det andet lægger rapporten op til en opblødning i forhold til frimenigheder, så man ikke længere behøver at have ti medlemmer i sognet, men de blot kan være i provstiet for at få adgang til folkekirken. Det er en vigtig opblødning, men det er rigtig ærgerligt, at man ikke ønsker at gå hele vejen og give frimenighederne retskrav på brugen af de lokale kirker, mener Henrik Højlund. Han henviser til sagen i efteråret, hvor en lokal folkekirke afviste en frimenigheds ønske om brug af kirken med et argument om, at der var for meget splittelse involveret.
– Når man laver en ny kirke på det samme grundlag, vil der altid være splittelse involveret. Det var der allerede på Grundtvigs tid, da frimenigheds-loven blev lavet, konstaterer Henrik Højlund.
Han mener, at sådan et retskrav kunne være et lille plaster på såret for ritualet om vielse af homofile.
– Vi har jo ikke fået noget som helst ved døren. Det eneste var, at præsterne måtte undtages, og det er en selvfølgelighed. Men hvad med menigheden?
