Pessimisme og lidt optimisme omkring Kerrys fredsmission
Palæstinenserne har givet udtryk for pessimisme og israelerne for et gran af optimisme under den besøgende amerikanske udenrigsminister John Kerrys bestræbelser på at bringe de to parter nærmere hinanden.
Optimismen ligger i, at begge parter nu ikke længere taler om muligheden af at mødes ved forhandlingsbordet – men hvornår dette vil ske.
Efter Kerrys drøftelser med den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas i Ramallah sagde et medlem af det palæstinensiske forhandlingsteam:
– Det er Binyamin Netanyahu (Israels statsminister) – ikke Kerry – som er problemet.
Han gav hermed udtryk for, at palæstinenserne mener, at de ikke har tiltro til den israelske regeringsleder.
Palæstinenserne vil ikke være tilfredse med nogle små israelske gestus, men ønsker at to større anliggender skal løses, før de vender tilbage til forhandlingsbordet: 1) en nedfrysning af bosættelsesbyggeri og 2) anerkendelse af en to-stats løsning baseret på 1967-grænserne.
Optimismistiske toner hørtes fra Kerry, da han talte om “beslutningen om at gøre en ende på den palæstinensisk-israelske uenighed”, som han betegnede som “den største, længste, mest komplicerede og mest irriterende af alle internationale konflikter”.
På sit møde med præsident Shimon Peres sagde Kerry, at USA ikke vil tøve med at gå til militær aktion, hvis det slår fejl for den diplomatiske proces at forhindre, at Iran opnår atomvåben.
Peres og Kerry har kendt hinanden i over 30 år og gav udtryk for venskab og respekt over for hinanden.
Kerry mødtes tillige i det amerikanske konsulat i Vest-Jeerysalem med dettes stab og dises familier og blev næsten lyrisk, da han sagde:
– Mens vi mødes i denne have, lyttede jeg til fuglene, der sang og så så jeg lyset og fornemmede denne lille enklaves fredfyldthed – og kunne ikke sige andet end: Hvorfor kan vi ikke have dette overalt?
