Debat
Hvorfor skal børn, der har interesse og evner indenfor sport, tvinges til at spilde tiden i en heldagsskole?
Regeringens vision om at børn bl.a. skal møde mere kunst og kultur, lyder egentlig tiltalende, men vi må ikke statskultivere børn ud fra topstyrede samfundsideologier.
Børn har i stedet brug for flere sociale og faglige kompetencer, og de opnås bedst gennem familie- og fritidsaktiviteter.
Forskerne har oven i købet sagt, at længere skoledage ikke automatisk giver højere udbytte.
Voksne vil heller ikke finde sig i at skulle følge timelange lette kurser efter hver endt arbejdsdag. Hvorfor skulle vi så byde vores børn disse forhold?
Når de trætte børn endelig forlader heldagsskolen, vil de miste muligheder for at deltage i det kreative fritidsliv. Den nuværende opdeling mellem skole og fritid er perfekt for børns individuelle behov. Vi skal derfor støtte de mange offentlige og private tilbud til børn og unge efter skoletid: Sport, hobby, spejder, kristelige og kulturelle tilbud er alle udtryk for en sund udvikling af børn og unge.
For skoler med under 200 elever bliver heldagsskolen særdeles belastende at administrere og vil derfor sætte ekstra skub i skolelukninger og afvikling af landområder.
Kristendemokraterne vil bevare barnets mulighed for mad og ro efter en hektisk skoledag, inden evt. fritidsaktiviteter.
(Forkortet af red.)
Karlo Brondbjerg,
Kristendemokraterne.
Jeg er blevet spurgt om en kommentar på sidste uges leder (uge 17) ud fra to spørgsmål. Det gør jeg gerne:
Hvad vil IM gøre for at fastholde medlemmer, der har meldt sig ud af folkekirken, og som derfor heller ikke kan blive medlem af en valgmenighed med tilknytning til Indre Mission?
– IM har ikke medlemmer, men er en bevægelse, som arbejder på tværs på landsplan og lokalt. Vi ønsker ikke at topstyre, men vil vejlede fællesskaber og menigheder. I disse år gør vi en række tiltag og anviser veje lokalt, så vi kan stå sammen.
For tilfældene er ofte mere situationsbestemte i forhold til, hvad der er bedst at gøre, end principielle beslutninger. Samtidig ønsker vi at respektere den enkeltes valg. Det betyder, at der lokalt kan være mange forhold i spil fx i forhold til personers kirkevalg. Det hverken kan eller vil vi fra IMs ledelse set bort fra.
Formelt set er der en valgmenighed tilknyttet IM. Jeg kan bedst svare for den, da jeg selv er præst dér. Vi har valgt at komme mulige kirkeløse i møde, som melder sig ud af folkekirken, ved at operere med en form for medlemskab, så vi på den måde kan forsøge at komme hinanden i møde.
Lederen nævner, at det specielt er unge, som melder sig ud af folkekirken. Det er ikke rigtigt, hvis unge dækker alderen op til de ca. 30-årige. Det går på tværs af generationer ud fra flere årsager. Modsat kan jeg fx opleve i min egen menighed, at flere unge også er bevidste om, at de vil være med i folkekirken, for nogle måske gerne på en anden måde end i visse sognekirker. Men tilhørsforholdet er vigtigt for dem.
– Hvad siger du til idéen om, at lokale valgmenigheder danner en fælles forening med missions-folk udenfor folkekirken?
– Jeg tror ikke på ideen. Og jeg ser ikke, at den fremtidssikrer. Det syn, hvorudfra folkekirken fremstilles som kirke i lederen, deler jeg ikke. Jeg mener, at folkekirken er en sand kirke ud fra sit grundlag og ikke alene i kraft af den usynlige kirke. At vi i disse år i praksis må agere inden for folkekirken som en ramme for at handle bibelsk og åndeligt troværdigt er for mig noget andet.
Det betyder også, at jeg vil tage både kirkens struktur og personers valg alvorligt. Fx: Kan præsten både være præst i folkekirken og samtidig præst for folk, som har meldt sig ud? Jeg har ikke kendskab til, at nogen har ønsket dette uigennemskuelige blanderi, som modellen lægger op til lokalt.
Hvis den foreslåede idé skulle gennemføres, vil man så tage folks kirkevalg seriøst? Den folkekirkelige frihedslovgivning også med de nye vedtagelser i marts giver frihed til at forene sig i forskellige menighedstyper.
Her ser jeg fortsat en farbar vej for at holde sammen på et evangelisk-luthersk grundlag.
Jeg tror mere på, at vi på landsplan kan skabe netværk for at holde sammen. Fx MenighedsCamp på Hjallerup Bibelcamping, som fungerer i denne ånd. Eller KirkeInspirationsdag i Aarhus Bykirke, som samler sogne-, valg- og frimenigheder til at inspirere hinanden. Eller præstenetværk for valg- og frimenighedspræster til at opmuntre og dele erfaringer. Disse sammenhænge medvirker til en gensidig forståelse og kan skabe ikke kun en menneskelig, men også åndelig samhørighed.
Hans Ole Bækgaard
Fmd. Indre Mission
