Don Kosakkerne i Esbjerg igen

I over 30 år har det berømte kor Don Kosakkerne optrådt i europæiske kirker og koncertsale. Den 24. juni kommer de igen til Esbjerg.
Sangerne er alle topprofessionelle mandlige operasangere. Koret består af 8 sangere, der skaber en helt speciel lyd, der kan få hårene til at rejse sig på ryggen af de fleste.
Sangene er religiøse sange fra den Russisk Ortodokse kirke og russiske folkesange.
Sorte Hav Don Kosakkerne er også en slags ambassadører for den russiske kirke og befolkning og udbreder kendskabet til traditionel russisk musik til vesteuropæiske lyttere.
Fra tidligere besøg i Skt. Nikolaj kirke i Esbjeg, tegnet af den berømte arkitekt Johann Otto von Spreckelsen, er der kun gode anbefalinger, publikum får en stor, usædvanlig og uforglemmelig oplevelse.
Eva