Er du sulten?

Jeg er født med en krop, som har lyst til at spise næsten hele tiden. Uanset hvor meget mad jeg har spist, så kan jeg næsten altid spise mere efter en times tid.
Heldigvis har jeg også et højt stofskifte, så min krop smider hurtigt kiloene igen. Det er ikke alle, der er så heldige!

Man kan også være ”åndeligt fed”. Kender du det? Du sidder til den ene gudstjeneste eller det ene møde efter det andet. Til møderne søger du Gud og suger alt det til dig, som du kan få fat i. Med andre ord: Du ”spiser” – åndeligt set.
Det er selvfølgelig en god ting at lade sig fylde af Guds ord og nærvær. Men har du lagt mærke til, hvad der sker med mennesker, som spiser hele tiden? De bliver mætte. De bliver også fede og dårlige til at bevæge sig, hvis de ikke motionerer.

På et tidspunkt i dit liv har du nok hørt det meste. Der er ikke meget, præsterne kan fortælle dig, som du ikke allerede ved. For nogle kristne betyder det, at de mister interessen for kirken. Nogle kristne tror, troen handler om at opnå et højt niveau af viden. Som om kirken var et studiested!

Men jeg skal fortælle dig en knap så velbevaret hemmelighed: Når du ”spiser”, så er det meningen, at det du spiser skal gøre noget ved den måde, du lever på. Gud fylder dig, for at du kan give det videre til andre. Det er ikke kun for din egen skyld.
Du er velsignet, for at du kan velsigne andre. Det er et tema, som går igen i Bibelen. Israel blev velsignet for at være en velsignelse for andre folkeslag. Disciplene blev fyldt med kraft fra Gud og fik at vide, at ”I har fået det for intet, giv det for intet” (Matt. 10,3).

Nogle gange er vi ikke sultne efter mere af Gud, fordi vi er blevet åndeligt mætte – eller måske endda fede? Vi sidder og hælder den ene gudstjeneste efter den anden ned i halsen, men vi omsætter aldrig alt den sandhed og kraft til noget i vores liv. Til sidst tror jeg, Gud tænker: ”Hvorfor skal jeg blive ved med åbenbare nye ting for ham, når han ikke adlyder de ting, jeg allerede har åbenbaret for ham?”
Når vi omsætter det, Gud taler til os i et aktivt liv, så bliver vi hurtigt klar over, at vi har brug for mere af Guds kraft og vejledning for at klare den. Vi bliver sultne efter mere af Gud og må råbe: Jeg er sulten, Gud! Giv mig mere!

Er du sulten?

Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk